FredericiaHistorieSamfund

Flagdag for danske udsendte – se køretøjer og mød veteranerne

Telegrafhistorisk Samling Ryes Kaserne – Flagdag med veteraner og fremvisning af køretøjer! 

Kom med den 5. september i Fredericia og mød veteranerne og de militære køretøjer, der har bragt dem ud i verden!
Hvert år den 5. september hejser vi flaget og hylder de udsendte danske soldater, men i år har du mulighed for at møde dem og få en snak  om køretøjer og missioner i fremmede lande. 

Flagdagen er i år en særlig dag, da der grundet corona næsten ingen fejring var sidste år. I år gør mange  derfor ekstra meget ud af det.
Fredericia har altid været en garnisonsby siden den blev bygget i midten af 1600-tallet. De lige veje og det store voldanlæg vidner herom.
Også i dag er Fredericia en vigtig brik i  det danske forsvar, og det er derfor naturligt for netop Fredericia at gøre lidt ekstra.
Den 5. september vil  man fra 10-16 kunne opleve flere arrangementer ved Tøjhuset, og i den forbindelse har Telegrafhistorisk  Samling sagt ja til at deltage med et par af Forsvarets ældre køretøjer,
der har bragt de danske soldater  sikkert rundt i missionsområderne.  

Billede: KFUM Soldatermission

Normalt hører Telegrafhistorisk Samling til på Ryes Kaserne, som en del af Forsvarets historiske gren.  De har også en samling, der kan opleves i Gammelvagt ved Den Tapre Landsoldat. For nylig kunne nogle  af samlingens unikke køretøjer ses ved Beldringe Flyveplads i forbindelse med et større historisk arran gement, men ellers har der ikke været mange anledninger til at se køretøjerne i den lange nedlukningsperiode.
”Vi tager det jo meget seriøst, når Forsvaret
lukker ned for al unødvendig aktivitet” fortæller pensioneret generalmajor Ib Bager, der leder køretøjsdelen af samlingen.

Samlingen har en større gruppe af tidligere tjenestegørende og andre ildsjæle, der kommer og reparerer,  vedligeholder og rekonstruerer både gammelt radio- og telegrafudstyr og de tilhørende køretøjer.  

På selve Flagdagen lover generalmajoren både pansrede og lettere køretøjer, når veteraner og frivillige viser køretøjerne frem på J.B.Nielsens Plads.
Alle er velkomne til at komme forbi og få en snak, eller se nærmere på de unikke køretøjer.
Veteranmedarbejderen fra Soldaterhjemmet i Fredericia vil også
være at finde i byen på Flagdagen. 


annonce

Fakta: 

Ideen til flagdagen kom fra overkonstabel Kim Eg Thygesen. Han foreslog efter udsendelser til  Kosovo i 2004 og Afghanistan i 2006, at Danmark skulle hædre sine udsendte på en national flag dag.
Flagdagen for Danmarks udsendte blev besluttet af regeringen i 2009 og blev højtideligholdt  første gang samme år. I 2021 er det således 13. gang flagdagen afholdes. 

For yderligere information om Flagdagen og begivenheder landet over se https://www.forsvaret.dk/da/side/flagdag 

På Ryes Kaserne har det tidligere Telegrafregiment og det nuværende Føringsstøtte-regiment hørt  til siden 1991. Senest har også politielever slået deres folder på kasernen, men i dag er det primært Føringsstøtte og cyberforsvar.

Pressemeddelelse, KFUMs Soldatermission & Danske Hærhistoriske Museer

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, KFUMs Soldatermission & Danske Hærhistoriske Museer
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights