DanmarkEsbjergRegionenSamfundSindSundhed

Esbjerg: Patrick slutter sin 1600 km lange March mod Ensomhed i Esbjerg

Pressemeddelelse, Esbjerg Kommune

Den 16. august startede Patrick Cakirlis sin March mod Ensomhed i Rønne på Bornholm. Efter 1600 kilometer afsluttes marchen søndag den 10. oktober på Esbjerg Rådhus.
Alle, der har lyst til at bakke op om marchen, kan gå med det sidste stykke af vejen fra Tarp til Esbjerg Rådhus.

Esbjerg Kommune støtter kampen mod ensomheden, og de to udvalgsformænd, Henrik Vallø og Diana Mose Olsen tager imod Patrick Cakirlis, når han ankommer med sine følgere klokken 14.00 på søndag den 10. oktober på Esbjerg Rådhus.

”I Esbjerg Kommune har vi mange forskellige tiltag mod ensomhed både hos børn, unge og voksne. Derfor støtter vi også gerne op om Patricks lange march, der i hele landet er med til at sætte fokus på ensomheden,” siger Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

”Vi kan se, at der under corona har været en tendens til at ensomhed er blevet et større problem, så marchen er aktuel som aldrig før. Derfor håber vi også, at der vil komme mange og følge Patrick i mål i Esbjerg,” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget.

Der er blevet gået næsten 1600 km gennem hele Danmark i March mod Ensomheden. Søndagens gåtur starter fra Varde Rådhus kl. 8.00 og med en fart på ca. 4 km/t, regner Patrick Cakirlis med at krydse kommunegrænsen ved Forum Hovedvej ca. kl. 9.30. Alle er velkomne til at gå med ind til Esbjerg. Privatfoto

Kom og gå med

Søndagens gåtur starter fra Varde Rådhus kl. 8.00 og med en fart på ca. 4 km/t, regner Patrick Cakirlis med at krydse kommunegrænsen ved Forum Hovedvej omkring klokken 9.30. Ligesom han forventer at ramme Tarp ca. kl. 11.00

annonce

”Det er enormt vigtigt at gå med søndag for at vise alle dem, der sidder og er ensomme, at der en høj grad af interesse for at folk alle med i fællesskabet, for ingen skal sidde og føle sig alene derhjemme,” siger Jannie Vesti May, næstforkvinde for March mod Ensomhed.

Det er muligt at tilmelde sig marchen i Esbjerg Kommune her: www.facebook.com/events/276623650139941

Ligesom ruten kan ses her: https://goo.gl/maps/KLAgxpWm6wTiK5HU6

Alle er velkomne til at komme og gå med mod ensomheden. Ruten slutter ved Esbjerg Rådhus, hvor der først vil være taler ved både Henrik Vallø og Diana Mose Olsen.

Ligesom Patrick Cakirli og Ventilen vil holde et oplæg for at slutte hele marchen af. Efterfølgende er der netværk og fællesskab fra klokken 15.30 til 17.00 på Esbjerg Rådhus, hvor alle er velkomne.

Pressemeddelelse, Esbjerg Kommune

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Esbjerg Kommune
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button