BorgerFredericiaKulturTeater

En livslang kulturrejse fra Axeltorv til Kirkestræde – 3!

Idag på hans 60-års fødselsdag slutter vi vores lille kaffe-samtale i 3 akter med Fæstningsdrengen – Michael Hansen– til daglig Kunstnerisk Leder på Teater Malstrøm.

Om vejen tilbage til familien , Jylland og sine rødder via livet som Skuespiller og instruktør. – Og om kærligheden til – Mennesker, – Teater-Kunsten – og livet.

// Fredericia.NU – fangede Michael Hansen ved hans stuebord i hjemmet ved Lillebælt til en lang personlig åbenhjertig kultur-snak, med et spændende og interessant menneske og ildsjæl. En snak om noget af alt det han har i ’rygsækken’ – om vejen væk fra rødderne og tilbage til familien – og Fredericia //

Den sindige Golden retriever er forsvundet, og ligeså katten – Michael og jeg er gået igang med at hente sidste Akt ud fra hans store og levende livs-katalog.

Idag – en 60-årig mand med levende øjne, og Stauningsk profil, som med stor åbenhjertighed og tillid taler og beretter, som var man gammel ven af huset, og fast inventar igennem mange år – som hunden eller katten!

Han har noget på sit hjerte. – Enormt meget endda, og meget kærlighed til især mennesket som væsen, og det har F.NU’s udsendte opdaget i hans teater-instruktioner.

Ofte gemt som små finurlige, indlagte tvetydigheder, og krøllede sedler med noter fra hans eget oplevelses-register. Som han finurligt ’filmer’ ind i sine opsætninger på det lille lokale semi-professionelle amatør teater i Kirkestræde; Malstrøm, hér i Fredericia. – Hvor Michael Hansen til daglig er Instruktør og Kunstnerisk Leder, og en af drivkræfterne bag.

Det sidste lille akt – hvori Michael fortæller lidt om, hvad det er de driver værket, og HUSK; at Burlesque 3 – Time Machine spiller fra d. 05 Marts 2020 – , en voksen Kabaret du absolut på ingen måde bør snyde dig selv for – en oplevelses julegave af den ekstraordinær slags – billetter købes HER!

1. Akt / Busters Verden –

2. Akt / Om Teater Malstrøm – og om Teater –

3. Akt / Om Drivkraften –

F.NU – Hvad driver dig til at skrive teater, og instruere? Hvor kommer det fra?

MH:

Det tror jeg – ……. – jeg tror ikke jeg kan lade være! …..- Jeg kan godt li’ det….- altså….

Da jeg blev skuespiller så oplevede jeg jo enormt meget, at jeg havde en instruktør der sagde hvad jeg skulle, – og jeg havde jo et manuskript i hånden, og havde en rolle som havde nogen forskellige følelsesregistre jeg skulle igennem som proces, …- og tit var vi jo ikke enige!

Det er man jo som regel – ikke altid.

Så heldigvis røg jeg på et tidspunkt over på Fiol-teatret, – og var dér da jeg fik en instruktør som hed Birgitte Kolerus.

Hende skulle jeg være instuktør-assistent for. – En Østrigsk primadonna om hvem man bl.a. sagde, at man på daværende tidspunkt havde 4 primadonnaer i København, hvoraf hun var den ene.

Og jeg skulle så være assistent for hende, – på et ret barsk stykke om en koncentrationlejr.

Og – hun havde sgu’ ikke brug for en instruktør-asssistent, og sagde; ”- jeg ved sgu’ ikke hvad jeg skal stille op med dig!”

Så jeg tænkte, at så må jeg jo gøre mig uundværlig, og begyndte at lave kaffe til hende, – og fandt et rum hvor hun kunne hvile i pauserne. – Servicerede hende kort sagt i hoved og røv, og var pludseligt ganske u-undværlig, og så fik jeg et ansvar. – Jeg fik pludseligt lov til at være med i processen, og udforme nogen scener og så videre, – og til sidst var vi jo fandeme et makkerpar uden lige.

Så jeg tog med hende over på teatret ’Sorte Hest’, og så sagde hun;

”- Michael – du skal jo instruere. – For du har hele filmen fra start til slut inde i dit hoved, og du vil ikke dele den med andre. – Du vil selv have den ud, og skal ikke have en instruktør der skal fortælle dig hvordan det skal se ud. – Det er dig der skal skabe den film, og du er meget forberedt oppe i dit hoved når du går til et manuskript..”!

Og så begyndte jeg at instruere, og fandt jo ud af, ”- at det er jo drømmen det her”.

Men tit skete der jo også det, at jeg fik tilbudt nogen opgaver hvor jeg skulle skrive stykket inden jeg skulle instruere det.

Jeg fandt så ud ud af, at det er samme. – Jeg kan ikke sætte mig foran et stykke hvidt papir eller en blank computer-skærm, men skal jeg have hele filmen inde i hovedet, inden jeg kan begynde at arbejde på det. – Så elsker jeg det! – Så er det et vanvittigt fedt projekt.

Reklame

 

Jeg er igang med et projekt sammen med en rigtig god ven, som bl.a. laver alle vores plakater. Et projekt som forlaget faktisk er ret interesseret i, som hedder ’Lær en Klassiker at kende på 30 minutter’. – Hvor vi tager alle de største klassikere – vi har valgt 36, – og så laver jeg en 30-minutters tekst, som forholder sig slavisk til den oprindelige historie.

Men gør det i eet nutids-sprog, hvor de så virkeligt kæmper med nogen nutidige problemer.

Jeg er lige blevet færdig med ’Hamlet’, hvor Dronning Gertrud bl.a. ikke gider at snakke problemer med Hamlet; ”- fordi mor har svedeture og appelsinhud, og jeg kan ikke forhold mig til andet lige nu – lille skat!”, og sådan i den form der…

Det er vildt sjovt, og Per illustrerer det samtidigt, og det skulle gerne blive til nogen billed-romaner for unge mennesker. – Hvor de kan lære en klassiker at kende på 30 minutter.

Det er jo det samfundet kræver idag. Der er ikke tid til den der hudløse fordybelse.

Skal man lære en klassiker at kende alligevel. – Er det måske meget godt at man samtidigt skriger af grin, og samtidigt får den oprindelige historie indenbords.

 

Derfor elsker jeg den der proces, hvor jeg går og leger med det i enormt lang tid inde i ’kassen’, og så ser jeg filmen på et tidspunkt, og synes den er ved at være en god film. – Så bliver den skrevet.

Det samme gør jeg med mine instruktioner.

Inden jeg går i prøvesalen med ’Buster’ eller ’Liva’, har jeg ’set’ forestillingen, og det er så op til mig at få det levendegjort og omsat til de billeder jeg har.

Det er en skide spændende proces, og lyder sikkert enormt højrøvet, – men er mega spændende.

F.NU – Hvor meget af det der ligger og bobler i dig, bliver så faktisk forløst? – Er der noget der aldrig bliver realiseret?

MH:

Jamen – jeg er så heldig, at jeg har et arbejde hvor det generelt bliver forløst.

F.NU – Altsammen?

MH:

Ja – det synes jeg, og især fordi…jeg kan sgu’ ikke lade være!

F.NU – Så alle ideerne kommer ud? – Eller er du så rationel, at du sætter begrænsninger for dig selv?

MH:

Jeg sætter det op i nogen skemaer og nogen diagrammer, og siger; ”- nu er det den her opgave det handler om”, og når det er færdigt kan jeg så tage den næste ned i opgavelisten. – Næsten som at spille Tetris – så er den eller de placeret – næste!

F.NU – Når du så er i det stringente mønster af opgaver, og produktiviteten holder. – Er der så noget du tænker over ved siden af – eller er ’pladsen’ brugt?

MH:

Jeg er faktisk skidegod til at udelukke alt andet, når jeg er i den boks der.

Så er det fandeme ’Hamlet’ lige nu, og der kan jeg så være ham der siger; ”- Det er så lørdag formiddag fra kl. 08:00 – 11:00 – HAMLET!”

Så sidder jeg her ved stuebordet, og Martin véd – at så kan han sgu gå ovenpå.

Så er jeg kun dér, og foretager mig ingen andre handlinger. Jeg begynder ikke pludseligt at vaske op eller udføre andre handlinger! – Så er det – det her det drejer sig om. 

Epilog / Tur – Retur – eller ud og hjem igen, og fremtidens drøm!

F.NU – Hvordan kom du fra København og tilbage Jylland?

MH:

Det gjorde jeg fordi jeg fik engagement på ’Rottefælden’ i Svendborg, og kom så derved lidt tættere på.

Imens jeg var derovre, fik jeg pludseligt en opringning – en nat kl. 02:00!

Der ville komme en taxa og hente mig om lidt, og en anden taxa ville så hente min lillebror i Fredericia.

Vi skulle så til Odense Sygehus, for min far havde været ude for et trafikuheld, – og vi fik i telefonen at vide at han var hjernedød, – og vi skulle tage stilling til; – om de måtte tage hans organer til donation.

Så vi kom derover, og skulle så tage stilling til dét – hvilket var en meget traumatisk oplevelse.

Og så følte jeg pludseligt, at jeg havde været alt – alt – alt for langt væk fra min familie.

Så jeg fik sådan en familie-følelse. – Jeg havde behov for at komme tilbage.

Så jeg tænkte; ”- knald eller fald”! – Jeg vidste jo ikke om der var brug for sådan een som mig hér.

Men jeg tog tilbage, og underviste alle mulige steder. – Brørup daghøjskole, – Vejle Daghøjskole, og mere og mere blev det teater ’mind’et igen, og pludseligt så havde jeg sgu’ et liv herovre.

Så det var af ren og skært familiære årsager jeg flyttede tilbage. – Jeg havde brug for, at have min familie omkring mig.

F.NU – Det kan vel også være en proces der er født af noget andet. Et sted eller et punkt man når til i livet hvor man har andre behov – eller?

MH:

Jaja – men så overvejet var det egentlig ikke! – Jeg havde det bare sådan pludseligt; ”– Jeg skal hjem!”

Det kunne jeg bare mærke. Mest på grund af den der traumatiske oplevelse jeg havde med min far.

 F.NU – Så tænker jeg jo den der med; ”- at hvis ikke man har mulighederne – så må man skabe dem selv”. Altså – har du skabt dét, som der ikke var af muligheder hér?

MH:

Absolut!

Jeg har aldrig været typen der sad og ventede på at telefonen ringede. – Aldrig!

Hvis ikke der har været noget, så har jeg skabt noget selv.

Jeg tror jeg sammenlagt teater-mæssigt har jeg været arbejdsløs 3 mdr. i mit liv. – Ellers har der konstant været teater-arbejde, og det er fordi; – at hvis der ikke har været noget – så har jeg selv fundet på noget, og det er så blevet til – et arbejde.

F.NU – Kan man så leve af det – teatret – uden at det bliver surt og forpligtende?

MH:

Ja! – Det kan man godt. – Hvis man har som i mit tilfælde har undervisningsdelen med. Så kan man godt.

F.NU – Men man skal altså have en supplerende indtægt for at leve teater-drømmene ud?

MH:

Mjaahhh. Nogen gange!

F.NU – Jeg læste jo et sted at der er næsten 1000 registrerede skuespillere i Danmark. – Er Danmark ikke for ’småt’ til så mange teaterfolk?

MH:

Jooohh. – Men det er jo også derfor man tager så få ind på skuespillerskolen. – Det er fordi der jo skal være arbejde til dem når de kommer ud.

F.NU – Jeg tænker, at der jo skal være en efterspørgsel. – Så mange af dem må vel lave noget ’andet’?

MH:

Der er jo rigtigt meget andet skuespiller arbejde, såsom ’speak and voice’, og jeg har jo selv læst bøger op til biblioteker.

Så er der meget reklame og indtaling, og så er der jo rigtigt mange teaterskuespillere, som man aldrig ser!

For der er jo mange der aldrig går i teatret, – og derfor ser man jo ikke de mange skuespillere rundt omkring der lever af det. – Men som man ikke aner hvem er eller hvor kommer fra!

Og så har mange jo også et bi-job ved siden af. – Sådan er det.

F.NU – Hvad skal der komme efter teater Malstrøm?

MH:

Jeg gider ikke andet lige nu. Det er det jeg gerne vil.

F.NU – Hvad siger du til udsagnet om; ”-at hvis ikke man er i udvikling – så er man under afvikling?”

MH:

Mmmmmm… – den synes jeg er vigtig.

Jeg har det også sådan, at en kunstner der kan det hele og ved alt – er en kedelig kunstner.

Så jeg skal selvfølgelig udvikle mig, – og det skal Teater Malstrøm også gøre.

Og jeg kan mærke at kernen af Teater Malstrøm også gerne VIL udvikle sig. – Så vi udvikler os, og prøver hele tiden at gøre tingene bedre, og så længe vi kan gøre det – synes jeg det er et interessant sted at være.

F.NU – Men med et skarpt og selvkritisk øje?

MH:

Ubetinget – ja. – Man skal hele tiden bevæge sig.

F.NU – For snart 25 år siden startede Musical-akademiet her i Fredericia. – En helt vild tanke! – Hvem kunne få sådan en idé idag? – Kunne i lave en teaterskole i Fredericia?

MH:

Jamen – vi prøver da vel på det! Vi har jo lagt billet ind ved kommunen, og politikerne omkring det

Så det har vi arbejdet på i 2 år nu.

F.NU – For eftersom man vel nærmest kan sige, at Teater Malstrøm – er en lille teater skole – som DU og I – har gang i. – Så er tanken vel nærliggende – at det blev mere formelt?

MH:

Jaja. Vi startede jo også med at få en teaterskole-pulje fra Trekants-området, og havde en 2-årig skole med 2 hold a 12 elever. Det var det første vi lavede som Teater Malstrøm, og fik en forholdvis stor sum penge til det, og det var en mega-fed oplevelse, og mange af de, der står på scenen nu – gik på den skole. Så vi vil gerne have en heldags-teater skole, og jeg har lavet projektbeskrivelsen på det, og den er afleveret og der bliver set på den.

F.NU – Så det kunne du godt forestille dig?

MH:

SAGTENS – det er mit drømmescenarie, – at have en teater skole.

Ikke fordi jeg vil sige farvel til Teater Malstrøm. – For det skal jo være i dens regi.

Så at have en teater skole om dagen, – og så have prøver eller forestillinger med Malstørm om aftenen…. Det ville være det vildeste jeg kunne opnå i mit liv – der hvor jeg står nu.

F.NU – Det ville gøre dig glad og tilfreds?

MH:

Ja, – for satan!

Jeg er glad og tilfreds nu. – Men skulle man gøre mig endnu mere lykkelig – så var det – det der skulle til!

 

 

 

M@Ru – https://www.fredericia.nu/tiehome/kontakt/

 

 

 

 

 

 

 

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X