fbpx
BorgerFredericiaKulturSamfundTeaterUnderholdning

En livslang kulturrejse fra Axeltorv til Kirkestræde – 1!

  • En kaffe-samtale i 3 akter, med Fæstningsdrengen – Michael Hansen – til daglig Kunstnerisk Leder på Teater Malstrøm. 
  • Om vejen tilbage til familien , Jylland og sine rødder via livet som Skuespiller og instruktør. 
    Og om kærligheden til ’Buster’, – Mennesker, – Teater-Kunsten – og livet.
     

    // Fredericia.NU – fangede Michael Hansen ved hans stuebord i hjemmet ved Lillebælt til en lang  personlig åbenhjertig kultur-snak, med et spændende og interessant menneske og ildsjæl. En snak om noget af alt det han har i ’rygsækken’ – om vejen væk fra rødderne og tilbage til familien – og Fredericia //Allerede imens espresso maskinen klemmer de sidste dråber ud, er Michael gået igang med at berette fra et voldsomt stort og levende livs-katalog.

    Den 60-årig mand med de levende øjne, og den Stauningske profil, og store åbenhjertighed taler omgående direkte til een, som var man gammel ven af huset, og fast inventar igennem mange år.

    Han har noget på sit hjerte. – Enormt meget endda, og meget kærlighed til især mennesket som væsen, og det har F.NU’s udsendte opdaget i hans teater-instruktioner. 

    Ofte gemt som små finurlige, indlagte tvetydigheder, og krøllede sedler med noter fra hans eget oplevelses-register. Som han finurligt ’filmer’ ind i sine opsætninger på det lille lokale semi-professionelle amatør teater i Kirkestræde;  Malstrøm, hér i Fredericia. – Hvor Michael Hansen til daglig er Instruktør og Kunstnerisk Leder, og en af drivkræfterne bag. 

    Vi åbner med en stille første akt – hvori Michael åbner lidt for, hvad det er Buster Oregon Mortensen kan som teater – og HUSK; at Busters Verden spiller indtil d. 15 december – en perle af en forestilling for alle aldre du ikke bør snyde dig selv for – billetter købes HER!

     

    1. akt / – ”Busters verden”!

    F.NU – Hvad er det sidste Teater Malstrøm skal nå her i 2019?

      • MH:

     

  • Det er jo – ’Buster’, vores årlige familieforestilling, som skal køre frem til midten af december. 
  • Vi laver jo een familieforestilling hvert år.
  • F.NU – Så du / I – kører efter en form for skabelon?
      • MH:

     

  • Ja, vi starter 2020 med ’Burlesque 3’. – 
  • Så efter sommer kommer vi enten med en kabaret eller en forestilling. – Det har været vores formål i mange år. 
  • Nu er det så første gang vi prøver en forestilling. – For de sidste år har jo været kabaret’er. 
  • Så, som nævnt, næste år – 2020, kommer vi så med ’Burlesque 3 – Time Machine’, og så derefter kommer vi med ’Dracula’ som forestilling. 
  • Som familieforestilling 2020 – næste år får vi så; ’Sonja fra Saxogade’, som jeg har fået rettighederne til, at skrive af Kathrine Hauch Fausbøll, som ejer rettighederne til ’Sonja’. – 
  • En gave ud over alle grænser simpelthen.  
  • F.NU – Hvordan fik du lov, at rode med Bjarne Reuter’s; – ’Buster’?
      • MH:

     

  • Den søger man bare rettighederne på. – De ligger hos Dansk Teaterforlag.
  • F.NU – Som ’gammel’ Bjarne Reuter – fan; – ihvertfald een der har læst rigtigt mange af hans bøger. – Så er tids-epoken i ’Buster’ jo sammenfaldende med din afslutning af den ’Kabaret Liva Weel’! – En spændende tid dér sidst i 50’erne – først i 60’erne, hvor også eks. filmen ’Zappa’ foregår bygget på Bjarne Reuters – ’Når Snerlen Blomstrer’. – Er der en tråd over til dit eget liv? Hvad er dine barndomserindringer? Er de Fredericianske, – eller- ?
      • MH:

     

  • De er her fra Fredericia, – og Ellen som den ene figur hedder i Kabaret Liva Weel. – Er jo min bedstemor. – Eller det hed hun. 
  • Jeg er jo født på Axeltorv, i en arbejder familie. – Så jeg kommer fra arbejder – miljøet, og har en kæmpe kærlighed til dem. 
  • Min mor fik mig som 16-årig, og så sagde mine bedsteforældre, at hun skulle have lov at leve livet som ung. 
  • Så de sagde til hende,- ”- Ved du hvad – vi tager ham de første 10 år. – Men du skal være en del af hans liv, og skal komme hver dag – så han ved du er moren. Til gengæld giver vi ham trygheden.”

  • Og det gav de mig så – fuld skrue, og som familie var vi jo død-fattige. – Så der var næsten ikke fem-ører til en biograf-tur. – Men det gjorde min barndom til et fælles-projekt. 
  • Vi måtte tømme sparegrisen sammen for at opleve noget, – og sådan var det bare. 
  • Men så sagde de altid; ”- at det vi ikke kan give dig af velstand – det giver vi dig i kærlighed, for det er vi rige på”. 
  • Så på den måde synes jeg, at jeg har haft en hel fantastisk barndom. 
  • Men jeg kan godt kende ’Buster’, uden dog at have haft de samme udfordringer som Buster har, med en dysfunktionel familie og så videre. 
  • Men som et kunstnerisk barn havde jeg dem, for jeg levede jo ikke helt op til normen. – I skolen var jeg jo fandeme…..ja,- jeg var jo drømmeren og klassens klovn, og ham der satte forestillingerne op.

  • Som 8-årig havde jeg mit første teater i en vaskekælder i Sjællandsgade, hvor vi spillede hver lørdag eftermiddag. 
  • Heldigvis gik jeg på Sct. Knuds skole, hos nogen meget kreative nonner der kunne rumme mig, og godt kunne se, at der var en lille ildsjæl dér. 
  • De dyrkede mig, og gav mig lov til at være det jeg var, – og det var absolut fedt.
  • Så jo – jeg kan sat’me godt forstå ’Buster’, – og jeg kan også godt forstå ham som folkeskole-lærer.

  • Jeg er jo Folkeskole-lærer ved siden af, og en del af grunden til at jeg brænder meget for ’Buster’ er, at den måde skolen er skruet sammen på idag gør, at man bliver vurderet for meget ud fra prøver og test’s.
  • Det der gør om man er helt menneske eller ikke er helt menneske, og hele 12-tals rytteriet gør, at de unge – i stort omfang – skal knokle for at få deres 12-taller, – og sælger deres sjæl ved det. 
  • For de glemmer at få tid til at være ung, at være barn og udforske – og være sig selv. – 
  • I hele den måde vi er på nu, er der slet ikke plads til en ’Buster’. – Slet ikke! 
  • Jeg jubler jo hver eneste gang der kommer mere kreativitet ind i skolen, og jeg har jo heldigvis min ’skuespiller’ med i rygsækken. – Så på den måde er jeg en ’populær’ Folkeskole-lærer. 
  • For jeg presser det ind i hovedet på dem! – Jeg laver jo forestilliger, og elev-forestillinger og drama-undervisning.
  • F.NU – Hvad er det så, at det teater-stykke om ’Buster’ kan?
      • MH:

     

  • Jamen – jeg forelsker mig i stykket gang på gang. Det ’tænder’ mig hver gang jeg laver det, og det er jo fjerde gang jeg sætter det op nu. – Jeg kan ikke få nok af ’Buster’.
  • Jeg synes han har så meget at give, og som sagt – ’tænder’ det mig, – at han har respekten for sine medmennesker. – For det har Buster i dén grad.
  •   
  • Hans bedste ven er jo Fru Larsen som ligger for døden inde ved siden af, og deres sammenspil er også helt unikt. 
  • Altså – at vise børn hvad døden også kan være, – og venskabet og værdien af ældre mennesker også kan være – er ting jeg synes er vildt værdifulde, at give dem med i deres rygsække.
  • Jeg synes også at ’Buster’ generelt – er god til at sætte familier, og de der ser stykket – igang med at snakke bagefter. 
  • At få sat gang i nogen snakke om, – hvad der har rørt dem, – og hvad de har set… 
  • Det har vi været gode til indtil nu; – at give muligheden for, – at man kan snakke om det man har set.

  • Da vi spillede Brødrene Løvehjerte og Den Lille Prins, skrev folk tilbage og takkede for at de fik lov, at snakke om det de så, – også omkring aftensmaden derhjemme! – At dér satte det noget igang!
  • Det er jo det teatret kan.
  • F.NU – Er ’Buster’ også egnet til skole-forestillinger eller kun til et familie-publikum?     
      • MH:

     

  • Vi havde mange skoler inde at se f.eks. Den Lille Prins, og der kommer også mange skoler og ser ’Buster’. 
  • Vi har jo lavet en superflot ’Klassepris’. – Det ved jeg jo som skole-lærer betyder noget, – hvad man har råd til og ikke har råd til. 
  • Og hvis de så vil have det, så laver jeg også tema-materiale, som jeg tilbyder dem. 
  • Så de har 2-3 ugers dansk-undervisning tilknyttet om forestillingen. – Enten før eller til brug bagefter. 
  • Fortsættes – så følg med i andet akt – her på Fredericia.NU  
  • M@Ru – https://www.fredericia.nu/tiehome/kontakt/ 
Facebook kommentarer
Vis mere
Back to top button
Close
Close
X