BorgerFredericiaKulturTeaterUnderholdning

En kolos på lerfødder

’Eksil-Jyden’ mener:
(– Vores fredericianske stikpille og hofpoet, har henvendt sig fra sit fynske gemmested med flg. 🙂 )

En flot, omend gammel facade. Et dygtig team på scenen. En super instruktør og direktør rent
kunstnerisk. Et billetsalg der kun overgås af langt større musicalteatre rundt i verden.

En opbakning lokalt og landsdækkende der sjældent ses. En kommune der altid beredvilligt gik ind og
holdt hånden under. En hidtil uset stjernefyldt anmelder- og medieopmærksomhed.
Fredericia Teater længe leve, burde man råbe i champagne-premiereglassenes uendeligt smukke skær…

Men i stedet for det forventede besøg af Dr. Margrethe, så blev det Kong Kurs… der indtog scenen.
En mand der bekender sig til ukvemsord, ville nok sige noget i retning af; Hvordan i h… hule he…..e,
kan det lade sig gøre at have så mange positive ingredienser stående foran sig, for så
efterfølgende at brænde hele lo…t på?
Skåret helt ind til benet, forekommer det komprimerede
svar at være uansvarlighed på et plan der langt overgår det kunstneriske.

Fa. Kommune har haft repræsentanter i bestyrelsen og burde have set udviklingen, – burde have
stoppet den. Koryfæer fra det danske teater-, musik- og kunstmiljø har haft sæde i bestyrelsen, –
også de har som en vis sø kaptajn, på forunderligvis haft kikkerten for det blinde øje.

Endelig er der manden i centrum. Manden der vel uden overdrivelse, er noget af et geni på kunstfronten, men
som samtidig agerer som en økonomisk analfabet…

Det der udadtil virkede som en solidt funderet succes, var – hvilket åbenbart kun overrasker dem
der burde have set det – en kolos på lerfødder!
Fredericia har haft glæden af berømmelse og
opmærksomhed, – så længe det varede.
Eksil-Jyden – f.nu. 2020
Skribenten holder sig anonym, men er kendt af redaktionen.

Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X