BorgerDanmarkFredericiaLivsstilPolitikSamfundSundhed
Trending

En alvorlig stigning i smitte resulterer i nye tiltag mod Covid-19 – gældende fra 29. Oktober 2020

NYHED – Der kan konstateres en alvorlig stigning i antallet af dagligt nye bekræftede COVID-19-smittede i Danmark i forhold til i sommer. På den baggrund vurderer sundhedsmyndighederne, at der er behov for at forlænge allerede gældende tiltag og iværksætte nye skærpede COVID-19-tiltag.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at smitteudviklingen i Danmark er bekymrende. Der er risiko for en stigende smitte i efteråret og vinteren, hvilket også kan sætte sundhedsvæsenet under stigende pres. På den baggrund vurderer sundhedsmyndighederne, at der er behov for at forlænge allerede gældende tiltag og iværksætte nye skærpede COVID-19-tiltag.

Der ses også en bekymrende udvikling i mange europæiske lande med et stigende antal smittede og indlagte patienter med COVID-19. En række europæiske lande har indført hårdere stramninger af tiltag for at bremse smittespredningen, herunder i nogle lande i form af bl.a. udgangsforbud i bestemte tidsrum og deciderede nedlukninger.

Med regeringens udmelding den 23. oktober 2020 forlænges de nuværende restriktioner, og samtidig indføres der nye og skærpede restriktioner fra mandag den 26. oktober. Det gælder dog ikke de skærpede krav om brug af mundbind, som gælder fra torsdag den 29. oktober.

Myndighederne følger udviklingen nøje og vurderer, om restriktionerne fortsat skal opretholdes, forlænges eller eventuelt suppleres med yderligere tiltag.
Sundheds- og Ældreministeriet


Hurtigt overblik

Overblik over myndighedernes seneste retningslinjer for at hindre spredningen af coronavirus.

Stigende smittetal nødvendiggør nye restriktioner

Vi har de seneste dage set et stigende antal smittede.
Derfor har regeringen besluttet, at der på en række områder skal indføres nye restriktioner gældende fra 26. oktober 2020 til og med 2. januar 2021.

Statsminister Mette Frederiksen har på pressemødet fredag aften varslet en række restriktioner, der skal bidrage til at holde smitten under kontrol.

Det betyder bl.a., at der fra 29. oktober 2020 indføres krav om brug af mundbind, når der skal handles i detailhandlen, og et krav om delvis brug af mundbind på uddannelsesinstitutioner.

Der indføres en begrænsning på salg af alkohol i detailhandel og kiosker efter kl. 22.00, og samtidigt er der en klar opfordring til, at vi alle begrænser antallet personer, vi ses i sociale sammenhænge.

Desuden intensiveres grænsekontrollen.

Samtidigt sænkes forsamlingsforbuddet til 10 personer, dog vil der gælde et maksimum på 50 personer ved begravelser.
Det skærpede forsamlingsforbud gælder fra 26. oktober 2020 til og med 22. november 2020.

Du kan se de nye restriktioner her under:


Coronasmitte.dk

 

Via
Sundheds- og ÆldreministerietRegeringen.dk
Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X