DanmarkUddannelse

Elever fra Syddansk erhvervsskole får 2.plads i DM for frisørelever

Pressemeddelelse, Tradium

Glæden var stor hos Tenna Bloch Petersen, der er i lære ved Park By studie rørbæk og Lotte Cecilie Christensen, der er i lære ved A+ Intercoiffure. De er begge elever ved Tradium og kan nu kalde sig danmarksmestre, efter at have fået førstepladserne i frisørdisciplinerne ”Bombage” og ”Bridal”. Tradiums elever vandt også samlet, foran hold fra skolerne NEXT, Herningsholms Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole.

Skolerne, og deres elever, kommer fra hele landet og var samlet til DM for frisørelever, hvor eleverne dyster mod hinanden på deres håndværksmæssige evner. Og selvom nogle af frisurerne måske kan ligne hinanden, især for os der ikke er faglærte, så er der faktisk stor forskel på resultaterne.

– Der er stor variation i det eleverne har lavet. Det ses måske ikke af det utrænede øje, men bombage har eksempelvis mange variationer, der afslører hvilke elever der er bedst til håndværket, siger Luna Bergmann Winkler, som er uddannelsesleder og virksomhedskonsulent ved Tradiums frisøruddannelse. 

Til DM for første gang

Men DM er ikke kun for de elever, der har mest erfaring. Det er også for elever på de første årgange, som kan teste deres evner af og udvikle deres færdigheder.

– Flere af eleverne fra Tradium har ikke været længe på uddannelsen, men kæmper her mod elever, som er på sidste år af deres uddannelse. Det er på lige vilkår, men det giver de yngste elever en stor fremtidig fordel, at lære at arbejde under pres i deres fag. Alle der har gejsten og viljen skal have lov at stille op, fortæller Luna, der også fremhæver lærerne Camilla og Tina, som en medvirkende faktor til, at Tradiums elever nu har vundet DM.

annonce

En af eleverne som går på de første årgange, er Camilla Bonde, som står i lære ved Coiffeur N i Randers. Hun har altid vidst, at hun skulle være frisør, men valgte dog at tage en studentereksamen, inden hun gik i gang med uddannelsen. For hende er det netop en kæmpe gevinst, at kunne være med til konkurrencer, såsom DM.

– Det er spændende, men også lidt skræmmende at være med til DM. Jeg vil gerne konkurrere, fordi min mester også har været konkurrencefrisør og jeg synes det er meget sjovt. Det kræver meget tid, men jeg har nydt det hele, siger Camilla.

Resultaterne af DM for frisørelever 2021:

Vinder af ”Bombage” kategorien:

– Tenna Bloch Petersen, Park By studie Rørbæk, Tradium

Vinder af ”Bridal” kategorien:

– Lotte Cecilie Christensen, A+ Intercoiffure, Tradium

Holdkonkurrencen for skoler:

1.plads: Tradium

2.plads: Syddansk Erhvervsskole

3.plads: NEXT

Pressemeddelelse, Tradium

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Tradium
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button