Dracula – Blod er livet

Lyt til dette

Midt i en genåbnende Covid19 – verden, som nu har flaskehalse og forsyningsvanskeligheder i bestræbelserne på, at nå tidligere tiders forbrug. Kan du som ’Teater’- og kultur sulten få stillet din blodtørst med ”Dracula – Blod er livet” i Malstrøms opsætning i det Bruunske Pakhus.

Hvor er den virkelige Vlad – Grev Dracula? Ligger han begravet i et lille kapel i Napoli? 

Eller døde han rent faktisk af et flagermus-bid -? 

En bizar vandrehistorie i en tid hvor verden har afleveret millioner af døde til netop et virus fra en flagermus – måske? Eller er det også en vandrehistorie? Man kan jo tro hvad man vil, og indimellem har fantasien bare brug for at der er højt til loftet…

Den måske ’sande’ udødelige historie om Mørkets Fyrste over dem alle 

En historie skal jo først og fremmest være god – ikke nødvendigvis sand. Hvilket er vigtigt når vi nu så længe, har manglet det vi ellers er så gode til os mennesker imellem; at dele og fortælle historier med- og om hinanden, og at opleve dem sammen. 

Kan vi tilføje historierne lidt mystik – fordreje dem en kende, give dem lidt vinkel. Så er det jo altid med til at gøre dem ekstra gode. Og gerne med drama og et gys iblandet.

Lige nøjagtig som en god vandre historie skal være – lidt sand – lidt løgn – men god, og som fortalt til Abraham (Bram) Stoker af en ungarsk professor 1890. 

Den fortælling om den blodtørstige kristne krigsfyrste med en ukristen hang til mange brude, digtede han videre på. Og det endte som den udødelige dramatiske og bloddryppende fortælling om den udødelige og hans genopstandelse fra netop de døde – udgivet i 1897.

Legenden om Dracula – 

Ingen kender dog den helt sande historie om Grev Vlad Tepes Dracul – Dracula eller ’Vlad Impalator’!

Måske er det sandt? – At han døde af det flagermus-bid i 1477? Eller at han blev delt i 2 og sendt hver sin vej i stumper af den sultan? Men blodtørstig – det var han. Et samtidigt bestialsk monster – hvis man var hans fjende, og som sådan – den måske mest arke – typiske udgave af alle ’Mørkets Fyrster’. 

Blodsuget ud af den virkelige historie, hvor Grev Vlad Tepes vitterligt var en ualmindeligt skånselsløs krigsherre og fyrste i Transsylvanien, og fra sin borg dybt inde i Karpater-bjergene i Rumænien. Hvorfra han førte datidens svar på guerillakrig imod forskellige overmagter, og angreb med små grupper og hære – især om natten. Som i – ’slaget i natten’, hvor han slagtede 15.000 sovende tyrkiske soldater og spiddede en betragtelig del af dem levende på pæle. En metode han anvendte flere gange. Måske derfra hans betegnelse som nocturnal skabning stammer? Én der jager om sit bytte om natten.

Det var hans adelsmærke – til skræk og advarsel. Grusomheden og frygten fra mørket og natten kommer – og det er sandt.

Man hænger forresten stadig hvidløgsranker på de døre og vinduer i Transsylvanien. Det er sandt! Men nok mest for at holde dem friske og saftige, og ikke på grund af vampyrer.

Lidt sandhed – tilsat meget fantasi. 

Så er det menneskelige sind i gang med sin historie, og den kan blive uhyggelig når den spiller på vores frygt og angst. Om denne grusomt magtfulde dæmoniske mand, som begærligt suger blodet ud af kroppen på unge kvinder – og mænd, med alle de undertoner der så kan lægges idet i disse krænkelses-tider. Dog var det i 1897 så kildrende og farligt, som det i dag er uskyldigt og næsten….uhyggeligt! 

Bevares – forbudt for børn under 13 år 

Og lige skræmmende nok. For døden er jo den alvorligste hændelse i livet, og det trænger vi jo nok til at få talt ordentlig sammen om. I mange andre sammenhænge – både børn og voksne. 

Det dystre i vores menneskeliv. De øjeblikke hvor de levende begraver hinanden efter døden indtræffer – mister, og så ikke får alle begravet helt og aldeles, og de genopstår i natten og vandrer hvileløst omkring – dømt til evig forbandelse og en udfrielse som aldrig kommer. 

De ender som de levende døde, der ikke tåler dagens lys – hvis først de har drukket af Vampyrens blod, er forvandlingen uafvendelig. Så ender de som resten af Draculas disciple, der kravler op fra deres lukkede kister med Transsylvansk muld. For at suge blod i den nat så lang, – dyster, – tåget og grå – som kun London og Karpaterne og dets vilde ulve kan præstere. 

Alt sammen bare fordi ham greven vender hjem til sit slot efter endnu et slag, og hans elskede kone (han havde dog en del af dem) har kastet sig ud fra tårnet i den tro at han er død!

Ak – hvilket drama, hvilken tragedie. Gyset kan gå i gang.

Mr. Jonathan Harker 

Drager ud i den fri fortælling om Dracula vredet i den herlige Malstrøm, som den unge advokat der sendes til Transsylvanien for at sælge en stor gammel og dyster London residens til denne greve – fra langt borte – Transsylvanien.  Og hillemænd – det er nok for sjældent vi roser Vejle i Fredericia. Men ham Mikkel Aarestrup – Mr. Harker, får leveret en gedigen indsats alt udi i skuespillets ædle kunst. En ægte stjerne i svøb – han har hele pakken, og i den bærende rolle, løfter han den fortælling jeg nærmest kender så langtrukkent godt. Til at være bragende interessant – han tager den simpelthen alvorligt, og det gør at jeg bliver nysgerrig på at forfølge denne 500 år gamle løgnehistorie og løsslupne muntre affære. 

Der samtidigt som vanligt bærer og lever af den uhøjtidelige nerve som er Malstrøms allerfineste særkende. 

Mr. Harker ender med at skulle tvangsovernatte i flere måneder hos den magtmanipulerende og dæmoniske Greve – (Jacob Nissen), der som resten af hans Vampyr-team, er skidegodt castet til de roller og formår, at holde alvor og humor samlet. Den er ellers svær. 

Igor – Daniel Stoof Jensen – er en gnæggende lille slots-smølf – Grevens håndlanger, og meget underholdende og overbevisende. Som også vampyr-brudene – (Louise Lee Falslund og Lia Kussunadi Knudsen) – danser, kravler og suger blod – både i skygge- og stroboskoplys. 

Samtidigt i London har en doktor fået den hjemvendte Rachel Renfield i behandling. Hende som Mr. Harker afløste i Transsylvanien, er hjemvendt som en kvinde der er blevet sindssyg – i blodet og hovedet, og det klarer Sidsel Nygaard med sædvanligt overskud. 

Af og til behandlet og tilset af Dr. Seward – (Marie Louise Brandt), og hendes trofaste medhjælper og sygeplejer, som gang på gang må lægge den vanvittige kvinde i spændetrøjen imens hun råber på sin herre – som er på vej til London.

Uhygge, uhygge han er på vej for at jage sit vildt – ham den ulykkelige bloddrikker – hr. Dracula fra Transsylvanien. Som han drager afsted om bord i sit skib med kurs imod London, og uanede mængder af blodsprængte unge ofre, ligger spredt i hans slipstrøm, sammen med sømænd hvis årer er drænet for blod. 

Alle skal de hjælpe med at asfaltere hans vej til en dæmonisk verdensmagt og hende Elisabeth der kastede sig fra tårnet, og som han krydser oceaner af tid for at finde eller genfinde. 

Imens han forbliver udødelig, og stærkere – jo mere blod han drikker i Londons natteklamme gus. Hvor dyret – Vampyren kan skifte form og være alle dyr. Så er flagermusen hans foretrukne totem, og Vlad’s stempel og tegn var den drage, som de slaviske fyrster holdt så meget af.

Dr. Seward kontakter til sidst Professor Abraham Van Helsing – (Marco Groth Thorsen) – som straks kaster sig ind i den uhyggelige og interessante jagt på vampyrerne, og forsøget på at redde Flagermuse Vampyrens seneste offer – Lucy – (Julie Munk Christensen), der pludseligt har fået mærker på halsen og natlige besøg.
Hende har vi ellers fulgt som veninde til Mr. Harker’s forlovede – Mina – (Sophie Lauritsen Scholl) – der i øvrigt -… og resten skal du selv se – nede i den mørke og dystre lille slotskælder-ruin i Danmarksstræde. 

Husk: at medbringe kors, hvidløg og en egetræspæl til at dolke i den sovende vampyrs hjerte.

Backstage – er donorer 

Det er blændende hvad Malstrøm får ud af det ’lidt’ de har som budget, og de rammer der er så trange, at klaustrofobi kan opleves som luksus – det fortjener anerkendelse hele vejen rundt.  

For nok er det som altid skuespillerne som får alle blomsterne til sidst, men de flotte kostumer og make-up ‘en stjæler lidt opmærksomhed og understøtter det teatralske.
Især fordi alt andet er så minimalistisk, og det er dejligt.  

Malstrøm genopstår i en blodrus – med velspillet lyst til at være teater. 

Med ’Arven’ efter nys bortgangne – og tidligere kunstnerisk leder; Michael Hansen. Genopstår Malstrøm blodfyldt og stærkt energisk direkte fra kisten, og lever videre i hans unge protegeer der har drukket lystigt af hans teater-blod. Godt instrueret Christina Neumann Lindbæk Jensen. Et godt team. 

Man mærker alle dele i den knapt 70 mand store produktion. – Han ville have frydet sig stolt over resultatet – Michael. Et resultat som er blevet skarpt minimalistisk og kulsort. En hyldest til livet – men om døden og dens uafvendelighed.

Hele det lille rum som indpakket i mørkt stof og røg, matcher fuldkomment stemningen til dystert teater, men levner plads til muntert at sætte rammerne for en meget stram, men også gennemført scenografi. Sceneskiftene er korte og præcise – i en trods alt krævende men dog sammenhængende historie. Det fungerer.

”Dracula – Blod er livet” 

Suger sit blod af, at være så tæt-på og meget hudnært intimteater, i det lille lavloftede rum med plads til blot 80 publikummer. 

Man sidder midt i scenerne – hvoraf flere bruges på samme tid, få meter fra fortællingen. Tilføjer en 3-dimesionel bredde. En styrke som bare er helt Malstrøm ’sk og særegen – intim. Også imellem de normalt generende stolper og elendige skal-stole. Men nedskaleringen på periodisk udsyn, luksus og selvforkælelse – fraværet af bløde puder og særlig service. Gør at det er teater det handler om – i 2 timer – med ½ times pause indlagt. Vi overlever som publikum og nyder den teatralske forkælelse.

For det er teatralsk, og en masse små pift til vores endelige lille verden hvor vi rendyrker uendeligheden og udødeligheden.

Drama som det teatralske ord i dets fulde betydning, og nok spillet af amatører og semi – professionelle. Men så professionelt som nogen, træder de ind som de roller og skikkelser de skal, og leverer en meget underholdende gedigen udgave af gysets kongefortælling over dem alle. 

Det ’lille’ store teater i det Bruunske Pakhus lykkes med sin Genopstandelse, og får på uhyggelig – men underholdende og beundringsværdig vis – forløst og udlevet det beskednes fulde potentiale til, også at sætte drama op. Absolut det modsatte af blodfattigt – underholdende og velspillet til sit publikum. Der manglede faktisk kun én ting – lidt mere rødt blod.

Vi kvitterer med lidt livgivende vampyr-eliksir :  5 Dråber blod ***** / FREDERICIA.NU

Teater Malstrøms “Dracula” kører fra 16. september til 24.oktober 2021 
Billetter: DRACULA