FredericiaKulturTeaterUnderholdning

Disneyk opkøber Fredericia Teater

Fredericia Teater skal fremadrettet kun afvikle Disneyk forestillinger!

Disneyk ønsker igennem strategisk investering, at skabe et nyt europæisk kraftcenter for udviklingen af Musicals, og ser derfor stort potentiale i Fredericia Teater. 

”- Vi har oplevet en meget stor interesse fra Fredericia Byråds side for at samarbejde om at sætte vores produktioner op. Man har et brændende ønske om at satse meget stort på at genskabe og videreudvikle på de store succeser som Disneyk og Fredericia sammen har fejret. 

– Fredericias placering giver os virkeligt spændende muligheder i et europæisk set-up. Det er ikke ubemærket at den nyligt genskabte udgave af Fredericia Teater med Fredericia Kommune i rollen som uansvarlig hovedsponsor. – Er eksakt den model som gør det interessant for os at deltage, og den vil vi gerne tage til os, og bygge en fremtidighed omkring. Det giver os en økonomisk frihed og et unikt råderum uden ansvar for økonomien, og vi mener selv at vi fra Disneyks side kan byde ind med nye tanker og ideer. 

– Her ser vi jo også tilknytningen til Danmark og netop H.C. Andersen – der aldrig kræver royalties, – som en klar foræring til vores forretningsmodel, og et super godt afsæt for udvikling af nye Musicals. 

– Vi har netop nu gang i at udvikle “Kejserens Nye Klæder” og “Klodshans” som vi regner med at sætte op engang sidst i 2021 respektivt 2022.
Dog som opdaterede og mere nutidige – moderne fortællinger. 

– Vi skal jo følge med tiden, ellers ender vi som et utidssvarende og fantasiløst produkt, i en konkurrence betonet og hård underholdningsbranche. Så det kræver selvfølgelig lidt livlig fantasi, og vi håber da at publikum vil tage den udvikling til sig. 

– Set i netop det lys, er Fredericia og dets Teater den perfekte størrelse og ramme, til at afprøve nye forestillinger baseret på vilde ideer og nyskabelse. Samarbejdet vil naturligvis stadig skulle foregå med Fredericia Kommune som hovedsponsor – idet vi jo erfaringsmæssigt ved, at byrådet jo sidder med ressourcer som selv Disneyk koncernen er imponeret over, og derfor er vi ikke mindst stolte af at kunne byde ind og yde vores. Det ser vi vanvittigt meget frem til, og håber samtidigt at de fuldstændigt vilde tanker om den 1 milliard kroner nye teaterbygning på havnen bliver realiseret. Vi ser gerne at det bliver med inspiration i Eventyrets verden – så vi samtidigt får sat et aftryk om, at virkeligheden er et rigtigt kedeligt sted at være!

– Vi lægger i Disneyk koncernen ikke skjul på, at Fredericia for os er et brand der udstråler denne frie fantasi og utæmmede lyst til at investere med stor risiko. – Og det er lige nøjagtigt den slags der skal til for at vi også lykkes med vores ideer og tanker, og det vil vi naturligvis enormt gerne være med til at løfte til nye højder, og understreger at fritagelsen for økonomisk ansvar vejer tungt i vores afvigelser og lyst til dette arrangement. For os vil dette være en ren Win-Win”
– udtaler Anders Kalle Anka, Chief Excutive Development Officer for Disneyk Europe –  fra Stockholm

Der foreligger ikke Fredericia.nu informationer om det konkrete købstilbuds størrelse. 

Men fra upålidelig kilde oplyses det, – at det ikke er så lidt endda? Og at Bestyrelsen på Fredericia Teater vil se meget velvilligt på selv de mest utrolige beløb. Dels da man ikke har den store erfaring med regnskab og tal, og dels fordi man sammen med Kommunen knytter store forhåbninger til, at byrådet og Økonomiudvalget atter i fuld enighed vil støtte det vanvittigt vigtige strategiske arbejde i Disneyk koncernen med, at udvikle og forme musical genren uden smålig skelen til omkostninger i offentligt regi.

Disneyk forestiller sig at hvis alt forløber efter planen at købe resten af byen inden for en kort årrække.
Rådhuset vil blive omdøbt “Pengetanken”, og vi forestiller os måske at 6. Julivej kunne blive til parasdisæblevej, det er endnu ikke fastlagt.

annonce
Via
VIa 1.April.idag.com
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X