DanmarkSamfundUddannelse

DI: Godt med mindre pres på de unge med fald i adgangskvotienter

Dansk Industri ser med tilfredshed på at adgangskvotienterne til de videregående uddannelser er faldet for første gang i mange år.

– Det er er vildt godt, at adgangskvotienterne på de videregående uddannelser generelt er faldet som et resultat af, at 1,08-reglen er fjernet. Det er skørt, at man hidtil har belønnet hastighed frem for faglighed. Det er ikke, hvor hurtigt du er til at søge ind på en uddannelse, der skal være afgørende for, at de unge kan komme i gang med deres uddannelser. I mange år har vi set, at man skulle have skulle sprænge karakterskalaen og have mere end 12 i karaktergennemsnit for at komme ind på de populære uddannelser. Det er heldigvis slut nu, siger underdirektør for uddannelse og forskning i DI, Mette Fjord Sørensen.

 Ingen uddannelser har længere adgangskvotienter på over 12,0 som i de senere år. På International Business på CBS er kvotienten faldet fra 12,4 i 2019 til 11,3, på forsikringsmatematik på KU fra 11,5 til 10,9 og på medicin på KU fra 11,1 til 10,6.  Samtidig er det blot 7 pct. af de videregående uddannelser, der har en adgangskvotient over 9,0 – en andel, der er endnu lavere i år end de seneste år. På hver anden uddannelse bliver alle kvalificerede ansøgere rent faktisk optaget.   

 – Faldet i adgangskvotienterne kan formentlig være med til at lette presset på de unge. Det vil være godt, hvis den tendens kan føre til, at de unge ikke føler sig pressede til at præstere overmenneskeligt for at blive optaget på de mest populære uddannelser, siger Mette Fjord Sørensen.

– Der er gennem de senere år skabt en forestilling om, at det er meget vanskeligt at blive optaget på en videregående uddannelse. Den kan vi forhåbentligt få gjort op med nu, for virkeligheden er, at det blot er 7 pct. af de videregående uddannelser, der har en adgangskvotient over 9,0. Så der er gode muligheder for de unge for at blive optaget på en uddannelse, hvis de søger bredt og søger flere uddannelser.

annonce
Kilde
DI: Godt med mindre pres på de unge med fald i adgangskvotienter
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X