BorgerDebatFredericiaKulturPolitikSamfund

Demokrati- og borgerudvalget og kommunikation

Læserbrev af Katia Pedersen

Formålet med Fredericias demokrati- og borgerudvalgets er bl.a. at videreudvikle og styrke byrådets dialog med borgerne samt komme med forslag til nye måder at møde borgerne på. Et af de overordnede formål er, at styrke og brede demokratiet ud, således at borgerne inddrages aktivt i politiske beslutninger. Håbet er gennem dialog mellem borgere og byråd at styrke borgernes tillid til politikerne, og at politikerne tager hensyn til borgernes opfattelse ved beslutninger. Der er ikke mange, der vil have indvendinger imod det. Demokrati kan kun fungere med borgerinddragelse, og indebærer dialog og forståelse. Udvalget arbejder således i demokratiets tjeneste, og det er godt. Et borgerpanel kan være et eksempel på inddragelse af borgerne.

På det seneste er Fredericias demokrati- og borgerudvalg kommet med et originalt initiativ i forhold til teatrets fremtid: postkort som alle har mulighed for at tage og udfylde med mening og input. En idé som de fleste synes om. De er let at få fat i, og hyggelige at anvende, ting der gør, at mange vil føle sig motiverede til at engagere sig. Stor ros til udvalgets kreativitet, og til inddragelsen af borgerne på et meget tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Der må alligevel sættes spørgsmålstegn ved udvalgets vilje og kompetence til at samarbejde med kraftcentre af engagerede samfundsborgere.

Borgernes tillid til politikerne og beslutningsprocessen forstærkes igennem en styrket kommunikationsindsats baseret på reel dialog. Igennem kommunikation sendes besked, hvor indholdet gerne skulle være sandt og relevant. I vores konkrete tilfælde hviler indbydelsen til deltagelse i beslutningsprocessen omkring Fredericias kommende teater på et klart signal om, at kommunens politikere oprigtigt ønsker dialog og har brug for inputs. Det er ærgerligt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved aktiviteten på grund af tvivlsom kommunikation. Jeg har læst et par artikler i den lokale presse og undrer mig over et par udtalelser.

”-Hvis alle tilbagemeldinger lyder, at der ikke skal være et professionelt teater, der koster kommunen millioner, vil I så følge det?

– Når vi har bedt folk komme med deres mening, så skal vi også lytte, men jeg har meget svært ved at tro, at det er det svar, vi får. Jeg tror, at de fleste vil sige, at vi skal have genskabt et teater med høj kvalitet, som byen fortsat kan være stolt af, siger Lise Nielson.” (Fredericia Dagblad, 26.juli 2020)

Billede: http://frimaerker.ptt-museum.dk/

 

“Dem jeg har nået at dele ud til, de tog godt imod det. Jeg talte både med ældre, midaldrende og unge. Det var lidt sjovt med de unge, for de sagde at de ikke gik i teateret. Men den ene kom i tanke om, at han havde set Grease og at det var en stor oplevelse. Det skrev han. Der er 1.000 svar på hvad det er man ønsker sig. Det ville være fedt hvis også de unge skriver hvad de mener”, siger næstformand i udvalget, Anette Hyre-Jensen.” (Fredericia Avisen, 27.juli 2020)

 

En troværdig kommunikation relateret til konteksten i diskussionen i min verden ville indebære neutralitet og objektivitet. Jeg forventer under ingen omstændigheder hverken amatøragtige sofistiske udtalelser eller fejlslutninger oven på fejlslutninger. Her sætter Lise Nielson sig selv som autoritet, og hun appellerer til selvsamme autoritet, når hun siger, ”jeg har meget svært ved at tro, at det er det svar, vi får. Jeg tror, at…”. Bagefter tager hun sin egen formodning som et tilstrækkeligt grundlag, for at komme til en konklusion relateret til en ukendt situation, der ligger ud i fremtiden. Det mest alvorlige består dog i, at hun (bevidst eller ubevidst) gentagne gange hævder en idé i offentligheden, der spredes til, og risikere at bliver internaliseret i borgernes bevidsthed, og som efterhånden bliver til en fælles indstilling.

Det er et social fænomen, der går under navnet ”communal reinforcement”. Problemet er, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig empirisk bevis til at understøtte hendes idé eller subjektive mening. Så vidt jeg ved, kan resultaterne først afgøres ved slutningen, når det sidste postkort er indsamlet, læst og optalt, så al evidens til sidst viser støtte til det ene eller det andet. Anette Hyre-Jensen gør noget i samme stil, når hun vælger at fremhæve eksemplet med den unge mand, som har set Grease og mente, at det var en stor oplevelse. Jeg er ikke berettiget til at tro, at det de gør, er en snedig, koordineret, strategisk, skjult lobbyisme for genfødslen af en fremtidig professionel musical teater, som måske er i tråd med kommunalbestyrelsens store ambitioner. Jeg er dog berettiget til at undre mig, om det kunne skyldes ren uvidenhed i forhold til kommunikationsteknik eller manglende kendskab til politikernes rolle, beføjelse og begrænsninger. Det kan også være, at de var/er så entusiastiske i forhold til tidligere Fredericias teatrets forestillinger, at al rationalitet, der forventes af dem i deres arbejde, suspenderes eller er forsvundet.

 

Noget andet der vækker undren, er situationen omkring Facebook gruppen “For alle os, som ønsker et nyt Fredericia Teater”. Her arbejder to ildsjæle i deres fritid i samarbejde med blandt andet Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn om tankerne for en rekonstruktion af teatret. Der kom frem, at de intet vidste om udvalgets initiativ. Spørgsmålet er, om Lise Nielson og Anette Hyre-Jensen kendte til de lokale græsrødders initiativ. Der kunne tænkes, at de ikke var/er helt uvidende, siden de selv er medlemmer af Facebook gruppen ”For alle os, som ønsker et nyt Fredericia Teater”. De lokale ildsjæle er bange for, ”at politikerne tager så meget over, at det dræber den kreativitet, der er hos folk i miljøet” – Cristina Daniela Sacara Gulløvs udtalelse. Er der tale om uvidenhed, dårlig kommunikation eller indblanding/kapring fra kommunalbestyrelsens side? Jeg kan forstå græsrøddernes bekymring, trods Lise Nielson og Anette Hyre-Jensens beroligende garanti om, at de kun skal sætte rammerne.

Jamen, de skal under alle omstændigheder kun sætte rammerne, uanset hvem der kører dialogen og borgerinddragelses kampagne. Hvad er begrundelsen for, at udvalget skulle bruge ressourcer på et stykke arbejde, der allerede var sat i gang? Hvorfor lykkedes det ikke for kommunalbestyrelsen, eller hvorfor tilfredsstiller kommunalbestyrelsen sig ikke med at være i dialog med en gruppe af borgere, som udøver den mest fantastiske form for demokrati i samfundet nemlig græsrodsarbejdet?
Disse mennesker har etableret gruppen, og bruger deres fritid på en måde, der er den mest autentiske borger engagering enhver kommunalbestyrelse kunne drømme om! Skal jeg forstå, at Demokrati- og borgerudvalget ikke ønsker initiativrige og engagerede borgere? Det ville være i direkte modstrid med dets fundamentale rolle.

Min opfordring til udvalget er, at de vil bruge refleksions-evnen lidt mere dynamisk, og bliver bedre til kommunikation og dialog med borgerne. At de vil være mere udadvendte med fingeren på pulsen og støtte, hvad der sker ude i fællesskabet.

Ecaterina Pedersen

Bestyrelsesmedlem for Alternativet, Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

 

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X