DebatKV21Politik

Debatindlæg: Vi skal have Fredericia tilbage på sporet

Varierende udmeldinger om Fredericias økonomi og besparelser der er udskudt til august, efterlader en alvorlig bekymring for, hvor langt vi egentlig er nået med at få Fredericia tilbage på sporet.

Den politiske skandale i Fredericia har sat sig dybe spor både økonomisk, demokratisk og i forhold til politiske og etiske standarder. Skandalen har desværre overskygget meget og har også haft store omkostninger for borgerne, medarbejderne og Fredericias omdømme. Men desto mere grund til at det ikke bare går i glemmebogen, og at vi virkelig får sat alle sejl til for at få ryddet op. 

At vi får genetableret åbenheden alt hvad vi overhovedet kan indenfor alle områder, at vi får vist meget mere politisk vilje til en kultur præget af ordentlighed og samarbejde, og at vi driver en helt igennem ansvarlig økonomisk politik. Her tænkes på en helt almindelig grundlæggende fornuftig tilgang til brugen af skattekroner med forståelse for, at det er skatteborgernes penge. 

Skandalen er forårsaget af et massivt politisk svigt, som ikke må gentages, men som desværre også har været fremherskende efterfølgende. Det kræver politisk vilje at gennemføre den nødvendige oprydning, også selvom det ikke er bekvemt. 

Det er ærgerligt men desværre også forståeligt, hvis borgerne i Fredericia oplever, at afstanden mellem politikere og borgere kun er blevet større under skandalen. Men herfra må det være et fælles politisk ansvar at vise, at vi kan samarbejde om at få Fredericia godt videre. At få genetableret et ordentligt og stabilt Fredericia bør være i alle partiers interesse – ellers bliver bekymringen kun større!

Vi har stadig oprydning foran os, så det mest ordentlige vil være, at vi tydeligt viser, vi er til stede i kampen (for det er tilsyneladende en kamp!) for åbenhed og dialog fremfor at undervurdere de skader, som skandalen har medført. 

For Det Konservative står det klokkeklart, at vi på vegne af Fredericias borgere og demokratiet skal arbejde ihærdigt på at få Fredericia tilbage på sporet. 

 

Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, kv21

Spidskandidat

Tommy Rachlitz Nielsen

Kandidat

Kirsten Hassing Nielsen

Kandidat

Henriette Camilla Jensen

Spidskandidat

Tommy Rachlitz Nielsen

Spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Fredericia.
Erfaren erhvervsleder som til dagligt sidder med budgetansvar for en 3-cifret millionomsætning, samt personaleledelse.
6 års byrådserfaring. Har siddet i flere udvalg bl.a. som næstformand.

Email:rachlitz@konservative.dk

Telefonnummer:42 94 95 70

Debatindlæg:https://www.fredericia.nu/tag/tommy-rachlitz-nielsen/

Kandidat

Kirsten Hassing Nielsen

Jeg hedder Kirsten Hassing Nielsen og er kandidat til kommunalvalget 2021 for Fredericia. Jeg er samtidig kandidat til regionsrådsvalget. 

Jeg er 44 år og kommer oprindeligt fra Nordjylland. Jeg flyttede til Fredericia i 2007 og bor i Erritsø med min familie. Jeg er uddannet jurist og arbejder i dag som chef i Kriminalforsorgen, Nyborg Fængsel. 

Jeg har stor interesse for kulturlivet generelt, og jeg har tidligere drevet et galleri i Fredericia. Herudover er jeg en aktiv skribent, og skriver løbende artikler om ledelse og jura. 

Baggrunden for at jeg stiller op til kommunalvalget er, at jeg gerne vil have indflydelse på Fredericias fremtid. Det interesserer mig, hvordan det lokale demokrati fungerer, hvor retssikkerhed, åbenhed og samarbejde er centralt for mig. Jeg har interesse i menneskers hverdag og virksomhedernes vilkår, og jeg tror, vi kan gøre mange ting bedre ved at være mere i dialog med hinanden og vise politisk handling. 

Mine politiske fokusområder er beskæftigelsesområdet, ældreområdet, erhvervslivet, miljøområdet og kulturlivet. Jeg vil arbejde målrettet for en strategi og vision for Fredericias udvikling og fremtid. Jeg vil også arbejde for mindre kontrol og dokumentation og mere ledelsesfrihed til de lokale institutioner. 

 

Læs Kirstens læserbreve: Læserbreve for Kirsten Hassing Nielsen

 

Debatindlæg:https://www.fredericia.nu/tag/kirsten-hassing-nielsen/

Kandidat

Henriette Camilla Jensen

Kandidat for Det konservative folkeparti i Fredericia til KV21

Det Konservative Folkeparti’s kandidater til KV21

 

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

Læserbreve kan indsendes på: admin@fredericia.nu

 

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X