DebatKV21Politik

Debatindlæg: Vi skal fjerne bureaukrati for at forbedre arbejdsmiljøet

Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat Det Konservative Folkeparti

Noget af det, der har præget valgkampen og de politiske debatter er, hvordan vi fremtidssikrer velfærdsområderne som er alt fra skole, daginstitutioner, ældrepleje og sociale tilbud. Udfordringerne handler bl.a. om rekruttering, bedre arbejdsmiljø og mere tid til borgerne. 

Et kedeligt kendetegn for medarbejdere der arbejder med velfærdsområderne er, at der er alt for meget bureaukrati. For meget unødig dokumentation og for mange ineffektive arbejdsgange, procedurer og kontrolfunktioner, som ikke har nogen funktion i forhold til opgaven. Den allervigtigste opgave er derfor først og fremmest at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, så de kan levere den bedste kvalitet overfor borgerne. 

Bureaukratiet er ødelæggende for arbejdsmiljøet og den opgave, medarbejderne er ansat til at løse, og det er dræbende for de ledere, som vi samtidig beder om at skabe et godt arbejdsmiljø. 

Opgør med bureaukratiet starter hos os som politikere. Vi skal slippe noget af kontrollen og have mod til at give ledere og medarbejdere frihed til at løse opgaverne overfor borgerne. 

Som politikere kan vi være tilbøjelige til at stille krav om mere dokumentation og mere kontrol, hvis der opstår en kedelig sag. Men det er sjældent, at det løser noget. Og det løser da slet ikke problemet med at skabe yderligere tillid. 

Vi skal fra politisk side bakke medarbejderne op i at prioritere borgerne og dermed skabe attraktive arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. 

annonce

Det Konservative Folkeparti har helt konkrete mål for, at vi skal forbedre kvaliteten på velfærdsområderne. Ét af målene er at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og fjerne unødigt bureaukrati, som er til hinder for et godt arbejdsmiljø. 

Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat Det Konservative Folkeparti

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

Læserbreve kan indsendes på: admin@fredericia.nu

 

Facebook kommentarer

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights