DebatFredericiaPolitik

Debatindlæg: Velfærdssamfund og retssamfund

Vi roser os af i Danmark, at vi har velfærd, og vi har rettigheder. Endvidere påstås, at vi har et retssamfund, hvor retten bliver sat af uvildige instanser i stedet for folkeret. Enhver er således uskyldig indtil, der er faldet dom ved en domstol. Endvidere påstår man, at magten er tredelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Hvor den dømmende magt er domstolene, hvor uvildige personer afgør skyldsspørgsmålet.

 

Dømmende magt

Ovenstående lyder jo som god musik i de fleste ører, men er det nu også sådan?

Det korte svar er nej! Hvorfor nej? Der er en kraftig tendens til, at mennesker med mange penge og stor indflydelse bliver dømt anderledes, da de har råd til gode advokater og revisorer, der bedre kan overbevise f.eks. skattesystemet. Og mennesker uden økonomiske midler giver op på forhånd og bliver mindre respekteret i relation til f.eks. skattevæsenet, der ofte er forkert på den, hvorefter de dække over sig selv og hinanden indtil, det kommer i retten.

 

Velfærdssamfund

Dette begreb kommer fra gammel nordisk ”at fare vel”, hvilket i vor nuværende samfund betyder, at vi skal have en god rejse gennem livet. Når vi således lever i et velfærdssamfund er tanken, at vi i gensidighed tager vare på hinanden. Det er ikke blot familien, men alle i et mikrosamfund, minisamfund og makrosamfund, hvilket igen betyder noget lignende familien, naboerne, egnen og staten. Måske tanken kommer fra det kristne ”elsk din næste som dig selv”, her kan problemet være, at man hader sig selv, hvilket ikke fører noget godt med sig.

Grundtanken er, at vi skal hjælpe hinanden til en god rejse gennem livet. Det gælder på trods af, at ikke alle har de samme evner og muligheder.

I et moderne samfund som det danske, er velfærden ligefrem struktureret, så vi betaler til en fælles kasse via vore skatter og afgifter. Ved hjælp af disse økonomiske midler har vi valgt at benytte os af borgere, der er interesseret i at hjælpe andre mennesker. Disse engagerede borgere bliver betalt for at varetage deres interesse for os, så de kan leve af det. Men så forventer vi også, at de gør deres arbejde bedst muligt. Vi ved godt, at nogen sniger sig ind under falske forudsætninger blot for at få del i betalingen og/eller anerkendelsen. Derfor har vi instanser, der skal holde øje med, at det går, som det skal.

Vi har f.eks. politiske udvalg med den fornemme opgave at være opmærksomme på, om arbejdet med at passe på bl.a. svage borgere fungerer godt nok.

Osvald Helmut sang om, hvem der passer ledvogterens datter, imedens ledvogteren går og vogter led. Her kommer vi ud i det, der kaldes en uendelig regres. Det betyder, at det aldrig hører op med at vogte på den, der vogter på den, der vogter på den, der vogter på og så fremdeles. Derfor skal vi have anstændige mennesker til at varetage de ansvarsfulde jobs. Det gælder uanset om det er politikere eller ansatte, der skal sikre at velfærdssamfundet lever op til målsætningen.

 

De tre magtfaktorer smelter sammen

Når vi taler om bankdirektører, politikere og almen velstående mennesker, så virker de smukke betegnelser om magtens tredeling. Desværre virker denne tredeling ikke, hvis vi kommer til mennesker, der er kommet i klemme i samfundet, og det var jo netop her, det skulle virke.

For år tilbage var jeg leder af et EU-socialfondsprojekt, hvor en voksen mand på 53 år kom og var med. Han havde eget hus og havde klaret sig selv hele livet, men var blevet kørt ned og skulle have tid til at komme ovenpå igen. Det kunne kun ske ved, at en nyuddannet socialrådgiver mere eller mindre skulle overtage han liv. Måske vedkommende ikke kunne administrere sit eget? Han kom til at stå i den situation, at socialrådgiveren afgjorde hvad han skulle (den udøvende), om han havde overholdt aftaler (dømmende) og hvorledes loven skulle tolkes (når man tolker loven kan man let blive lovgivende). Spørgsmålet er, om der var en god forståelse mellem den voksne mand og socialrådgiveren. Holdt de ansvarlige politikere øje med det, nej! Holdt ledelsen øje med det, nej! Hvis socialrådgiveren var utilfreds med den voksne mands adfærd, så kunne vedkommende fuldstændig styre det hele. Her smelter de tre magtfaktorer sammen i en person, nemlig socialrådgiveren. Så vi mangler en udenforstående magt!

 

Den fjerde magt

Hvem skal holde øje med, om politikere og ledere overholder lovgivningen og almindelig god adfærd? Det skal den fjerde magtfaktor, nemlig pressen, da den almindelige befolkning ikke kan det.

Hvis pressen svigter, som det har været tilfældet i Fredericia, de ca. 14 år jeg har boet her. Pressen har svigtet i den grad, at politikere og kommune har været i stand til at skjule uendelig meget indtil det hele ramler, som det gjorde hen under jul i 2020.

Jeg lærte engang af en politiker, at ”sandheden er lettest at huske”. Når man begynder at blande tingene sammen, så bliver det vanskeligt.

 

Hvem vidste hvad?

Vi er nu i den situation, at eksterne autoriteter skal undersøge, hvad der går for sig. Vi almindelige mennesker bliver forholdt mangt og meget, og når man interesserer sig for, hvad der går galt, så har man proselytter og protestanter. Proselytterne er interesserede i at vide, hvad der foregår og protestanterne siger, at bare solen skinner, så skal det hele nok gå. De sidste lader alt ske og vil ikke se problemerne i øjnene.

Der har været en periode på omkring 25 år med den samme borgmester, der øjensynlig mest var interesseret i stadig at være borgmester og har derfor ”glemt” at holde skidtet fra døren. I disse 25 plus følgende år indtil nu har tingene udviklet sig til, at alt for mange har mistet den etiske orientering. Det unormale er blevet det normale. En pendant kan ses i f.eks. ”Loyal to Familia”, hvor det unormale er blevet det normale. Hvis nogen ikke opfører sig efter bandens kodeks skal de straffes, men det er absolut ikke retssamfundet, der tager stilling, men banden. Hvis politikerne og pressen svigter i et samfund, så kan bandementaliteten opstå i det offentlige. Man danner sit eget sprog og sine egne uskrevne regler. Hvis ikke politikere og ledere er godt funderet, bliver de revet med eller måske endda bannerførerne. Det bliver et lukket miljø og dermed ”os og de andre”. Hvem, der kan holde sig ude af denne ubevidste tankegang, er et godt spørgsmål?

 

Reklame

Den sorte boks og tavshedspligt

Jeg har tidligere beskrevet den sorte boks, der falder godt i tråd med tavshedspligt.

De er selvfølgelig klart, at der i en lokaladministration vil blive behandlet emner, som man uanset om man er ansat eller politiker ikke kan og må tale om. Derfor har man i lovgivningen begrebet tavshedspligt. Det er en fantastisk ting, at mennesker, der har været drøftet i det kommunale regi ikke skal være bange for, at naboer og venner ved alt, hvad der er blevet behandlet. Vi kan alle sammen komme i klemme i et eller andet og på et eller andet niveau.

Problemet med tavshedspligt kan være, at man som myndighed kan anvende det til at beskytte sig selv. Så kan vi pludselig være helt ovre i en anden boldbane, hvor vi taler korrupte forhold. Man udsætter f.eks. svage borgere for mishandling for at beskytte sig selv. Man holder endvidere mishandlingen hemmelig under henvisning til tavshedspligt for at beskytte sig selv. Det vil i realiteten sige, at man bevidst udsætter andre for fare for at beskytte sig selv. Det kan være i forbindelse med sociale forhold, hvor et mennesker er kommet i uføre, og man kan ikke lide vedkommende eller er ”kommet” til at gøre noget forkert, så fortsætte mishandlingen af den anden for egen beskyttelse, hvilket faktisk er strafbart.

Når jeg taler med forskellige mennesker, så ser det ud som om, tavshedspligten er anvendt som undskyldning eller endda argument for egen beskyttelse. Det virkelig alvorlige spørgsmål er, om det er tilfældet i Fredericia?

 

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu

Jens Jørn Pedersen

Debattør: Jens Jørn Pedersen
Back to top button
X