Debat

Debatindlæg: Mål og middel i politik

Jens Jørn Pedersen, debattør

Lyt til dette
Voiced by Amazon Polly

Evnen til at skelne mellem mål og middel ser ud til at være meget begrænset i den politiske verden også på Christiansborg.

Nu ser vi, at Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard undre sig rigtig meget over, at man ikke må bryde loven, når man har det rigtige formål til lovbruddet. Konsekvensovervejelser er for mange åbenbart ikke eksisterende, når man har en politisk agenda, der eksempelvis siger, at udlændinge ikke er rigtige mennesker med en lovgivning, hvor de kommer fra, der siger, at de har ret og lov til at gifte sig med en, vi i Danmark kalder mindreårig. Det vil reelt sige, at den lov og etik vi har nu skal gælde med tilbagevirkende kraft ved ankomst til Danmark, men det siger også, at vi i Danmark ikke respekterer andre folkeslags lovgivning og adfærd, og det vil vi ændre med tilbagevirkende kraft, hvis de kommer til Danmark.

En anden og endnu alvorligere problemstilling er, at der øjensynligt er mange folkevalgte politikere i Danmark, der er villig til at bryde loven, når de har det rigtige, efter deres mening, formål. Det vil reelt sige, at målet legaliserer midlet. Prøv lige engang at tænke på de konsekvenser det vil få, da det i realiteten betyder, at man sætter lovgivningen ud af kraft blot den politiske agenda er rigtig.
Desværre ser vi de især hos eksempelvis Dansk Folkeparti, der ikke tager det så tungt, hvis de selv bryder lovgivningen, men når andre gør det med en målsætning, der er imod DF’s politiske opfattelse, så er Fanden løs i Laksegade. Betyder reelt, at blandt andre Dansk Folkeparti ikke gerne vil udarbejde love, som andre skal overholde, men det gælder ikke for dem selv.

Vi skal ikke glemme det gamle udtryk: ”Med lov skal land bygges”. Hvis selv ikke politikerne og samfundets tjenere, som ministre reelt er, ikke respekterer lovgivningen, hvorfor skal vi andre så respektere den?

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

annonce

Læserbreve kan indsendes på: admin@fredericia.nu

Facebook kommentarer

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights