Debat

Debatindlæg: ADP A/S i Fredericia er en fantastisk idé

Jens Jørn Pedersen, debattør

Bibeholdelse af virksomheder i Fredericia ejet af Fredericia er fantastisk og rigtig godt for kommunens økonomi.
Desuden forhindrer denne organisering, at virksomhederne sælges til fremmed kapital uanset national eller international.

Vi skal som kommune eje så meget som muligt selv, da det netop forhindrer kapitalflugt og økonomiflugt. Samtidig giver det mulighed for at oprette arbejdspladser passende til befolkningen.
Kapitalen i virksomhederne skal gerne være Fredericia kommunes i form af aktiemajoritet i virksomheden. Bestyrelsen skal være professionel, men absolut adskilt fra kommunalbestyrelsen, da man absolut ikke som bestyrelsesmedlem i to bestyrelser kan forhandle med sig selv. Vi kan se et eksempel med Christian Jørgensen (V), der får højere løn i ADP A/S end i kommunen som kommunalbestyrelsesmedlem, tanken bliver let, at han i kommunalbestyrelsen stemmer til fordel for ADP A/S. Kommunalbestyrelsen og Christian Jørgensen (V) ser ikke ud til at respekterer habilitetsproblemer.

Sådan vil det altid være, ved involvering i to områder, der i princippet skal holdes adskilt. Derfor skal det holdes adskilt.
ADP blev en realitet i år 2000, hvor Uffe Steiner Jensen var borgmester. Uffe Steiner Jensen sikrede sig en næstformandspost i ADP A/S, herved var han den første til personligt at lukrere på ADP A/S.
Han kunne heller ikke adskille de forskellige positioner. Sådan er det, når der deles ”slik” ud, så flokkes man om det, selv om det opfattes som
pamperi og inhabilitet.

Gerne flere virksomheder i Fredericia, hvor kommunen har aktiemajoritet, men bestyrelserne skal være professionelle og ikke samtidig have plads i kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal udpege 5 af de 9 personer fra Fredericia kommune i bestyrelserne (altså flertal). De 5 udpegede skal have reference pligt til kommunalbestyrelsen.

Ved at engagere sig i flere virksomheder kan Fredericia kommune i nogen grad frigøre sig fra den centrale styring.

Vi er mange, der ser frem til at få valgt ordentlige mennesker, der kan holde tingene adskilt og gøre et godt stykke arbejde i Fredericias kommunalbestyrelse.

 

Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

annonce

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

Læserbreve kan indsendes på: admin@fredericia.nu

 

Facebook kommentarer

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button