BorgerFredericiaFynHorsensKoldingMiddelfartØkonomiPolitikRegionenSamfundSønderborgVejle

DANSK FOLKEHJÆLP: 45.000 forventes at søge julehjælp

For 12. år i træk uddeler Dansk Folkehjælp, i samarbejde med Ekstra Bladet, julehjælp til de fattige familier i Danmark, som står på bunden af det danske velfærdsamfund. En uge før ansøgningsfristen kan organisationen allerede nu se frem til den største udfordring nogensinde.

I flere år har Dansk Folkehjælp, i samarbejde med Ekstra Bladet, hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde jul for deres børn. Nu meddeler organisationen godt en uge før udløb på ansøgningsfristen om julehjælp, at der forventes en stigning i antallet af julehjælpsansøgere, og at denne ser ud til at være 10 procent større end året forinden. Med andre ord, så står organisationen med den hidtil største julehjælps-udfordring nogensinde.

På trods af, at det går godt for dansk økonomi, så har det tilsyneladende ikke en afsmittende effekt på de børnefamilier, som står på bunden af det danske velfærdssamfund.

Dansk Folkehjælp har fået langt bedre indsigt i familiernes udfordringer og afsavn, når de søger om julehjælp. Som noget helt nyt kan man se udviklingen gennem de sidste tre år i et statistikmodul, som organisationen har udviklet. Her er det muligt at lave udtræk både på spørgsmål omkring demografi samt afsavnsspørgsmål både landsdækkende, regionalt og kommunalt.

Se mere her: https://ansogning.folkehjaelp.dk/julehjaelp-statistik/.

Stigning i fattige familier og børn
Med de seneste data er antallet af fattige børn i Danmark oppe på knap 44.000 børn, viser en frisk analyse fra AE-Rådet. 44.000 fattige børn er et meget højt antal, som ligger på linje med antallet af fattige børn i 2009, hvor de gamle fattigdomsydelser stadig var gældende, og hvor finanskrisen for alvor ramte det danske samfund.

Hvad består Julehjælpen af?
Kolonialvarekurv eller gavekort til REMA 1000, værdi 500 kr.
1 x gavekort til børnene til Fætter BR værdi, 500 kr.
1 x gavekort til børnene til SPORTMASTER, værdi 500 kr.
Her kan du søge julehjælp

annonce

Da man tidligere afskaffede fattigdomsydelserne tilbage i 2012, bidrog det til en reduktion i antallet af fattige børn, og indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var knækket for antallet af fattige børn. Men kontanthjælpsloftet og de nye fattigdomsydelser, som er indført de seneste år, har imidlertid spoleret den udvikling, så fattigdommen i Danmark nu igen er oppe på højeste niveau.

Generalsekretær Klaus Nørlem er ikke overrasket over at se en stigning i antallet af ansøgninger til organisationens julehjælp: 

”Det rammer – desværre – indenfor vores forventninger. Fattigdommen i Danmark stiger og er derfor helt i tråd med den analyse som AE-Rådet har udsendt, dette på trods af en rekordlav ledighed og økonomisk vækst. Der er en stor gruppe mennesker og familier i Danmark, som ikke er med, selvom det går bedre for Danmark. Vi har oplevet en stigning både i antallet af henvendelser til julehjælp, ligesom vi oplever flere ansøgere, som opfylder de ansøgningskriterier, som Dansk Folkehjælp arbejder med. Det understreger desværre, at fattigdom blandt børnefamilier bare bliver ved med at stige, og det betyder desværre, at vi igen i år sætter endnu en rekord. Vi håber derfor, at rigtig mange virksomheder og private vil støtte op om vores julehjælp til netop disse familier” – slutter Klaus Nørlem. Læs mere om Bobbies projekt med uddeling af gaver til jul

Bobbies “Mission Jul” - Der bliver delt ca. 9.000 gaver ud i år
Det er virkelig derfor vi har brug for ildsjæle som Bobbie Nielsen, som deler gaver ud til børn op til jul. https://www.fredericia.nu/bobbies-mission-jul/

 

 

 

Facebook kommentarer

annonce
Via
Via
Kilde
Kilde
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights