BorgerMiddelfartRegionenSamfundSundhed

Coronavirus: Information til borgere, pårørende og frivillige

Udbruddet af coronavirus udvikler sig hurtigt i en række lande, bl.a. i Italien. Det øger risikoen for, at flere danskere smittes af coronavirus, som vi allerede har set det, siden det første tilfælde i Danmark blev konstateret den 27. februar 2020. Derfor informerer vi nu om de forholdsregler.

Der er lokalt igangsat en række tiltag i et forsøg på at undgå smittespredning af Coronavirus blandt kommunens borgere og for at beskytte vores særligt sårbare borgere, som er i berøring med enten plejehjem, hjemmehjælp, bostøtte, dagtilbud, sygepleje eller botilbud.

Hvad kan du selv gøre?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende generelle forholdsregler for at mindske risikoen for smitte med Coronavirus og andre virusinfektioner i luftvejene:

• Undgå tæt kontakt med personer med symptomer såsom hoste, løbende næse og nys

• Hyppig håndvask med vand og sæbe, særligt efter kontakt med syge personer

• Host eller nys i engangslommetørklæde eller albuebøjningen og puds næse i engangslommetørklæde.

Find mere information, råd og vejledninger om Coronavirus her Læs mere om Coronavirus på sundhedsstyrelsens hjemmeside COVID-19: Nye krav til sundhedspersonalet Spørgsmål og svar om ny coronavirus, COVID-19

Forebyg smitte

Ved mistanke om Coronavirus

Hvis du har en mistanke om, at du kan være smittet med Coronavirus, må du ikke møde op hos din praktiserende læge, på hospitalet, i skadestuen.
Du skal i stedet ringe til din egen læge eller lægevagten på tlf. nr: 7011 0707.

Særlige forholdsregler vedr. besøg hos pårørende og bekendte på plejehjem, botilbud m.v.

Hvis du inden for de seneste 14 dage er kommet hjem fra en rejse til et af de særligt udpegede risikoområder, anbefales det på det kraftigste, at du udskyder dit besøg på plejehjem, botilbud, skoler og daginstitutioner og øvrige offentlige institutioner som f.eks. biblioteker m.v. til mindst 14 dage efter din hjemkomst. Dette er af hensyn til at forhindre smittespredning.

I den mellemliggende periode kan du i stedet kontakte personale eller ledelse på de pågældende institutioner.

Yderligere information om Coronavirus kan tilgås via Sundhedsstyrelsens og Statens Serums Instituts hjemmesider, herunder hvilke områder, som er betegnet som risikoområder:
www.sst.dk

• www.ssi.dk

 

Facebook kommentarer

Kilde
Kilde:
Tags

Redaktionen

Redaktionen - https://www.fredericia.nu/tiehome/kontakt/ Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X