BæredygtighedMiljøNatur

Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

Af Sofie Banke Poulsen

I 2019 så hele verden til i rædsel, mens skovbrandene rasede rundt om i verden. Særligt i Brasilien stod det slemt til. Mens der i 2018 officielt blev registreret 40.000 skovbrande, nåede tallet i 2019 op på 73.000 brande alene i de første otte måneder af året. Det er det højeste antal af skovbrande i landet siden 2013, og desværre bliver 2020 efter alt at dømme endnu værre.

Det brasilianske rumforskningsinstitut, INPE, oplyser, at der i første halvdel af 2020 i landet blev ryddet over 3.000 kvadratkilometer af Amazonas regnskoven, hvilket er den største halvårlige afskovning, der er set i landet siden satellitmålingerne begyndte i 2015. Det er en stigning på 25 procent sammenlignet med perioden sidste år. INPE registrerede i juni måned i år 2.248 skovbrande mod 1.880 i samme måned sidste år.

Politiske interesser er afgørende for Amazonas´ fremtid

Den politiske udvikling i Brasilien er i høj grad årsagen til, at afskovning og skovbrande er taget til. I 2019, hvor præsident Jair Bolsonaro kom til magten, steg afskovningen af Amazonas med 85 procent, hvilket resulterede i en rydning af 10.123 kvadratkilometer skov.

Bolsonaro har siden begyndelsen af sin regeringsperiode ønsket at profitere på Amazonas, som er hjemsted for millioner af brasilianere og oprindelige folk. Det er regeringens mål at omdanne store dele af landets tilbageværende skove til produktion som minedrift, tømmerhugst og især landbrug. Det sker blandt andet ved rydning af beskyttede områder og oprindelige folks reservater i Amazonas. Hans politik har ledet en udvikling, hvor der er blevet påsat et større antal skovbrande for at frigøre arealer til kvægdrift. Ansvaret for Amazonas beskyttelse er blevet flyttet fra landets miljøagentur til Landbrugsministeriet, som både er blevet mere indflydelsesrig, og som aktivt promoverer rydningen af Amazonas.

Præsidenten har flere gange afvist de data om øget skovrydning, der kommer fra INPE og kaldt dem for en løgn. Ledende ansatte i organisationen er i samme forbindelse blevet fyret. Brasiliens institut for miljømæssig og bæredygtig ressourceforvaltning, IBAMA, har også oplevet fyringsrunder og ledelsen er blevet udskiftet med Bolsonaro-støtter, som ønsker ressourceudvinding frem for naturbevarelse. Oven i dette er miljøreguleringen af tømmerhugst- og eksport blevet lempet. Straffen for illegal afskovning er blevet lempet eller ignoreret, og det har banet vejen for mere illegal afskovning på offentlige arealer, hvoraf mere end en tredjedel af al skovrydning mellem januar og marts foregik. Forrige år lå dette tal lå på 22 procent. Senest har regeringen udskudt ansættelsen af godt 900 medarbejdere i IBAMA, især af feltinspektører, der udfører kontrol og inspektioner.

Således har skovhugst, mineindustrien og især landbrug tilsammen medført en øget trussel mod den brasilianske Amazonas, og vejen er blevet banet af det, Brasiliens miljøorganisationer kalder en miljøfjendtlig præsident. I maj i år satte regeringen militæret ind for at bekæmpe skovbrandene i et begrænset omfang. Det skete på samme måde som under indsatsen tilbage i august, 2019, hvor det skete efter stort pres fra det internationale samfund. Alligevel steg skovrydningen i maj med 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Brasiliens vicepræsident, Hamiltion Mourao, udtaler i den forbindelse, at regeringen var for sent ude med at bremse de miljømæssige ødelæggelser, og at der skulle være grebet ind allerede tilbage i december. Den sene politiske reaktion har medført en risiko for, at afskovningen vil fortsætte med samme styrke resten af 2020.

Klimaforandringerne gør Amazonas særligt sårbar

Det er ikke udelukkende på politisk plan, at bevarelsen af den brasilianske Amazonas er truet. Når træerne fældes for derefter at blive brændt, medfører det en risiko for, at skovbrandene breder sig yderligere, fordi tørkeperioden i regnskoven ligger samtidig med afskovningens højsæson. Hvad der gør Amazonas særlig udsat, kan forklares ved, at regnskoven har oplevet en af de tørreste regnsæsoner i nyere tid. Dette fører til mindre nedbør og et lavere grundvandsspejl. På samme tid ligger temperaturerne over gennemsnittet for denne tid af året. De ekstremt tørre forhold giver ideelle betingelser for skovbrande, både påsatte brande, og brande, der kommer fra marker, hvor ilden er løbet løbsk.

Den gradvise udtørring af Amazonas har bekymret eksperter i årevis, fordi det kan sætte gang i en kædereaktion. Skovrydningen bringer Amazonas faretruende tæt på et kollaps af økosystemet, fordi systemet, der producerer størstedelen af sin egen nedbør, ikke længere kan generere den mængde, der skal til for at opretholde det nødvendige fugtige klima. Det kan føre til en acceleration, hvor Amazonas i værste fald kan blive omdannet til en tør savanne med græsarealer og meget få træer i stedet for skov. Scenariet kan forklares på baggrund af det såkaldte ”tipping point”, hvor et system tipper over og ryger ud af balance til et punkt, hvor det ikke længere kan stabiliseres til samme grad som før.

Internationalt pres og det du selv kan gøre

Det er dog mege, der tyder på, at det internationale samfund under trusler mod den brasilianske eksportindustri og om at standse investeringer i landet kan få Bolsonaros regering til at ændre sin destruktive adfærd. Lokale miljøorganisationer har også bedt omverdenen om hjælp. Derfor er det også nødvendigt at gribe ind på internationalt niveau, så der lægges pres på for at skovbrandene og skovrydningerne bremses så meget som muligt. For med kombinationen af de globale og regionale klimaforandringer og den menneskelige rovdrift på de tropiske skove, så er skovene mere udsatte end nogensinde. Forsvinder Amazonas vil det få alvorlige konsekvenser for Jordens klima, naturen og biodiversiteten og samtlige mennesker.

Danmark har også et ansvar gennem vores import af soja til dyrefoder. Svinekødsgiganten, Danish Crown står for en ikke ubetydelig del af efterspørgslen, da de svin, koncernen slagter, får soja fra Brasilien. En rapport, som Verdens Skove er medforfatter til, viser, at over halvdelen af den soja, Danish Crowns slagtesvin er fodret med, kommer fra afskovede områder. Du kan selv skrive under på, at Danish Crown skal tage ansvar og blive afskovningsfri her.

Du kan også bede de danske politikere om at gribe ind og gå til EU for at presse Brasilien til at standse ødelæggelserne af de tropiske skove. Du kan læse mere og skrive under her.

Hvis du vil støtte vores arbejde med at bevare verdens skove, blandt andet gennem vores projekter i Latinamerika og Afrika, så kan du melde dig ind her.

Kilde
Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år
Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X