fbpx
BorgerDebatFredericiaPolitikSamfund

Bekymringer omkring Fredericias mange sygdomsramte.

Læserbrev

Bekymringer om Fredericias mange sygdomsramte.

Når man i Fredericia Dagblad den 8. januar kan læse, at Fredericia ligger i top når det gælder andelen af voksne med en psykisk diagnose så bliver jeg meget bekymret. Ikke kun i forhold til det høje tal, men i langt højere grad i forhold til den enkelte og hvordan denne mødes af et system vi har hørt mange historier om.

Hele 7,1 procent af de voksne borgere har fået stillet en diagnose indenfor de sidste 5 år. Det er immervæk rigtig mange medmennesker, der har det svært. Dertil skal lægges alle de medmennesker, der har deres at slås med, men som af forskellige grunde ikke tæller med i de 7,1 procent.

Som Susanne Eilersen udtaler så er der brug for vi får hjulpet disse medmennesker og kommunen har iværksat flere forskellige tilbud i forhold til at hjælpe den enkelte og dette kan jeg kun påskønne.

Artiklen fortæller også, at angst og belastningsdiagnoser er de mest udbredte diagnoser efterfulgt af depression og adfærds- og følelsesmæssige diagnoser.

Det er meget vigtig viden som jeg håber vores Byråd tager til sig, for med disse diagnoser så bliver det i den grad tydeligt, hvor vigtigt det er, at sygdomsramte holdes udenfor beskæftigelsespolitikken og de krav som denne stiller til den enkelte.

Er du som person ramt af ovenstående så har du brug for alt den ro omkring dig du kan få og så har du ikke brug for at skulle honorere de krav der er i beskæftigelsespolitikken. Man har ikke brug for at blive trukket i hjælp fordi man ikke kan møde ind til et møde eller lignende. Man har ikke brug for det pres, der pålægges én når man bliver en del af beskæftigelsespolitikken.

Det er direkte uanstændigt at behandle medmennesker på denne måde og personligt så vil jeg arbejde for alle sygdomsramte ved lov ikke må være en del af en beskæftigelsespolitik. Jeg vil arbejde for, at det er praktiserende læger og speciallæger, der har den endelige afgørelse i forhold til om man er arbejdsdygtig og ikke en sagsbehandler. En diagnose som ovenstående bør automatisk betyde at man ikke skal opfylde beskæftigelsespolitikkens krav.

Indtil vi får dette gennemført på landsplan så synes jeg, at Byrådet i Fredericia bør ansøge om at blive forsøgskommune i forhold til at adskille sygdomsramte fra jobcentret. Med den store andel sygdomsramte vi har i Fredericia og de fine projekter man har søsat så ligger det lige til højrebenet, at gå skridtet videre og få trukket sygdomsramte væk fra beskæftigelsespolitikkens krav for at give disse medmennesker den ro mange af dem har brug for.  Vi kan ikke tillade os at gamble med deres trivsel og velvære. Det er ikke sådan Fredericias omdømme bør være og det er ikke sådan det Danske samfund bør være indrettet.

Det er ikke værdigt at stille medmennesker over for krav de enten ikke kan honorere eller som kan betyde at de får det værre, hvis de forsøger at honorere kravene.

Lad os få sygdomsramte ud af beskæftigelsespolitikken alt andet er uværdig behandling af medmennesker.

Søren Haastrup
Folketingskandidat
Alternativet
Fredericia

Facebook kommentarer
Tags
Vis mere
Close