Axel-torv lauget inviterer til “Rock med kant” Fredag d. 31 Maj

fredag d. 31. maj 2019 er der Sommerrock i Fredericia. En årligt tilbagevendende begivenhed med musik, fest og farver i hele byen.
Axeltorv-Lauget i Fredericia har i år valgt at tage Sommerrock til næste niveau og har derfor skabt Sommerrock med Kant.
Et arrangement med fokus på udsathed i Fredericia, hvor tanken er at bringe Fredericia tættere sammen, fordi vi tror på vi kan så meget, når vi står skulder ved skulder. Vi skal dagen igennem have samtalesaloner og dialoger om hvordan vi alle sammen kan bidrage til at styrke fællesskabet i Fredericia, så vi styrker visionen om at være en by for alle.
Samtidig med skal vi også hygge os i solen med god musik, underholdning, mad til billige penge, leg og sjov for familier og meget, meget mere. Det bliver en fantastisk dag!