BorgerPolitikSamfundSind

Anstændig behandling kræves! Læserbrev af Søren Haastrup

Af: Søren Haastrup -

Det har altid undret mig, hvorfor kommunens forvaltninger, herunder jobcenter sender E-post ud i weekenden, gerne natten til lørdag. Det er jo en computer, der er sat til at sende brevene ud så hvorfor ikke sørge for det sker på tidspunkter, hvor modtagerne kan få svar på sine spørgsmål?

Det hører ingen steder hjemme, at presse medmennesker yderligere ved at fremsende e-post på tidspunkter, hvor de ikke kan få afklaret deres spørgsmål, få ro på deres tvivl eller vigtigere ro i sindet.

Der er så mange mennesker, der er så presset af systemet, at når de her beskeder tikker ind fredag aften eller lørdag formiddag så tør de ikke åbne dem, men går med deres angst, deres utryghed helt indtil mandag, hvor de håber på de kan få fat på en sagsbehandler og derigennem få uddybet, hvad det der er blevet tilsendt dem har af betydning for dem.

Det bør stoppes nu og her og det kan stoppes på to måder. Enten så skal kommunens ansatte socialrådgivere til at arbejde i weekenderne, eller man laver den nemme løsning og sikrer at computeren der står for autosend kun sender ud i de tidsrum, hvor modtageren kan få svar fra en ansat

Jeg vil i fald jeg kommer i Fredericia Byråd stille som krav, at e-post ikke må sendes I tidsrum, hvor der ikke er mulighed for modtageren at få svar på eventuelle spørgsmål.

Indtil da så vil jeg opfordre det siddende Byråd, at man beslutter, at e-post fra kommunens forvaltninger udelukkende fremsendes på hverdage og fredag ikke senere end, at man kan nå at få fat på afsender.

For medmennesker, der ikke er i forbindelse med systemet kan det ses som en lille ting, men for rigtig mange så vælter det faktisk hele weekenden og det skal vi simpelthen ikke byde vores medmennesker.

 

Søren Haastrup 

(Læserbrevene her på siden – er indsenders egen holdning, Fredericia.nu er kun udgiver som platform)

 

 

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X