BorgerFredericiaKoncerterKulturKunstSamfundUnderholdning

Anmeldelse: The Padlock Chain – Intergalaktiske 25 års Jubilæums-koncert i Tøjhuset d. 18.01.2020

Imens kloden synker ned i savnet af Live – Koncerter og god underholdning delt af publikum til små og store arrangementer. Har vi fundet en anmeldelse frem fra skuffen, og Januar’s kolde vintermørke.

En god anledning til at længes efter live musik, og samtidigt bringe en forsinket hyldest af verdens, eller i hvert fald  Fredericia’s måske største ’attitude rock-orkester’ nogensinde;

>  

Verdens største originale Fredericianske Rock Band – Padlock Chain, havde atter inviteret til Galla-Koncert og opstart af deres Verdensturné i Tøjhuset.

Hele deres efterhånden anseelige fanskare var mødt frem, og stod i frysende kold kø i mere end 1 time inden dørene åbnede, til det forjættede band, og endnu en fabelagtigt underholdende og festlig 25 års Sølvbryllups-Jubilæums koncert. Men først blev de trakteret med Sølvbryllups-musik i hornudgaven. Lidt at varme sig på.

Inden den rockende og rullende overflod af denne intergalaktiske 25 års Jubilæums Turné kastede sig ud fra Tøjhuset’s scene iklædt kæmpe Gospel Kor. Med raket-afgang kl. 21:10, og NASA måtte IKKE ligge på hjul, som forsanger Peter Friis Autzen så mindeligt fastslog.

Derfra røg vi afsted imod de ydre grænser af den jordiske eksistens, med de herlige skrammel-rockere som beregnende astronauter og vilde voksne drenge. Nostalgien drev ned ad væggene da de satte ny dansk rekord for en rock-koncert’s varighed, og dette er faktisk sandt! Midt i en verden af Fake News – en rekord direkte til Guinness Book of Records! – Denne Intergalaktiske World Tour debut; overskred døgnet, og varede dermed officielt 2 døgn!

En præstation som selv hæderkronede Bruce Springsteen aldrig har kunnet prale af, og mystisk at netop han og ZZ-Top nærmest var de eneste nyere Rock-musikere / bands, som ikke har været inde og stjæle fra Padlock’s enorme bagkatalog. Det kan man jo undre sig over. Da deres energi jo er så smittende at den burde danne skole iblandt alle i den branche.

Vi talte ca. 30 + numre denne legendariske aften. Og stjernerne blinkede og skramlede, og det gør de sgu. Men den energi og mangel på selvhøjtidelighed skaber stor og umådeholden tilgivelse i alle tilstedeværende. Man skal være lavet af mere end rå klippe – hard rock. For ikke at overgive sig til humoren, men også den lyst til, at yde sit bedste for et medlevende publikum, som efterhånden kender drengene og ved hvad de får. – Ja, udover 5 – kroner for at møde op!

De blander stadig gags og selvopfunden slap-stick ind i deres scene-katalog, lidt video som opvarmning men sjove indslag og interviews – og fred med det. Det er en del af deres konstante søgen efter den jyske total-performance som optimeret udtryk i oplevelses-industrien.

Billede: Padlock Chain

Eller sagt på jysk; – de er også pisse-sjove og uhøjtidelige, og kan slet ikke lade være med at finde på alle mulige andre happenings, som de blander med musikken. Det er sådan man kender dem, når først man kender dem.

Tak for det – det er som forventet. Hvornår har man sidst været til Sølvbryllupskoncert med blæseorkester om aftenen, og Gammel Dansk og smurte Rundstykker som Hors d’ouvre til en koncert? Nej – vel?

Skal man beskrive oplevelsen samlet set i lægmands-termer som drenge forstår – så er Padlock Chain et Serie 5 hold som elsker at spille sammen, og hårdnakket nægter at rykke både op eller ned.

De har store sæsoner og mindre gode sæsoner – det er uvæsentligt. De skal have det sjovt sammen, og er altid fabelagtigt underholdende, og ude på at give det en gang lak og et skud fra boven. Det er en vigtig detalje. De er dybt seriøse – på deres egen useriøse måde, og det undgår lige nøjagtigt at kamme over. Man dribler den ekstra tur, og det er OK, at man så ’taber bolden’. Sådan er spillet og kærligheden til at forsøge det vilde! For man skal ikke tage fejl af teknikken – den har de, og den opfostrede kærlighed til alle de numre de genspiller. Men som det er, er driblingerne knapt så hurtige og spilforståelsen ikke så gennemført. De scorer alligevel, og har en fest. En bajer i halvleg og en halv Cecil. Og så ind til 2’den halvleg, så man endelig kan nå frem til tredje halvleg. Og her er vi så – 3’dje halvleg, og absolut Padlock Chains hjemmebane.

De har rumklangen på plads i omklædningsrummet, og slæbt instrumenterne med, og får sat strøm til, så hopper de på bænkene derfra.

Synd og beklageligt, at de i den grad har været udsat for pirateri og kopiering! For stort set samtlige numre, har andre store Rock bands på bestialsk og ublu vis, stjålet og plagieret fra Padlock Chains bagkatalog, og hvad værre er – opnået næsten grænseløs succes med.

Men de er værdige, og accepterer at sådan er branchen også, og forsøger hårdnakket hvert år, at genstarte karrieren ved, at minde os om alle deres enormt mange input til Rockhistorien.

Rock ala ’Münchausen by proxy’ er så blæret, og har så store armbevægelser, at det i sin egen fedme opfinder en hylde for sig. Musisk er det ikke så stort. Men det kan noget andet end det fantastiske og højglanspolerede. Det giver mig hjertebanken, og glæden ved at være uperfekt, aldrende og i dårlig form – tilbage.

Et skift af en sprunget streng, kræver midtvejs lidt træden vande. Og da bandets budget tydeligvis ikke tillader den færdigpakkede, og servile assistance med reserveguitarer og udstyrs-trimmere – eller lignende fuldfede slimede personager og smarte gimmicks. Står de altså selv for at skifte den streng! – Og at få lyden tilbage på sporet. Eller – få det til at lyde som om de på sporet…- Men alt er tilgivet! Fuldstændigt som hvis bolden blev losset for langt ud til et hjørnespark, og vi i fællesskab var nødt til at finde den sammen i budskabet igen alle mand!

For bassen savner den ægte rockede tyngde, men er kun fraværende fordi forstærkeren ikke banker igennem. Og skulle den det, ville den få Lilletrommen til at rasle konstant, og lave dyb resonans i stortrommen – en umulig balance der gør, at det lydmæssigt bliver lidt miskmasket. – Hvilket kunne lyde negativt! Men på ingen måde er det…. Det er så fedt.

Peter Friis Autzens stemme er en rock-stemme, og han elsker at entertaine, og slipper godt fra det meste – også sangmæssigt.

Trommerne er lidt flade, men det er ægte – det er upoleret. Det er kort sagt som rockmusik måske burde lyde! – Inden Digitalisering, MP3 filer og 236 spors mixerpulte smadrede og umuliggjorde unge håbefuldes drømme om, at være guitarheroes og ægte Rock-stars med svedige t-shirts og skrigende groupies front stage. Iført en dynamisk lyd der kunne få Rabalderstræde til at være en gade du havde lyst til at bo i 24/7/365.

De Groupies front stage er løbet i alderen, som mig, og bandet ligeså. Men Rocket sex-appeal er så tidløst, medfødt og indgroet, og attitude er alt og pænhed lige præcis malpalceret.

Det skal være beskidt og lyde råt, og selvom vi kender de hits og deres Rockede forbilleder. Så kører det derudad for ’de unge knægte i Padlock Chain’, som jo kun er halvt så gamle som Rolling Stones, og så lidt ekstra. De holder fest – hele vejen.

Så 25 – års jubilæums-koncert er jo for intet at regne. – Når Rullestenene langsomt triller imod deres 60 års jubilæum, – om Gud og Covid19 vil?

Jeg er også klar i Tøjhuset i 2045 til den ”50 års Lords of The Lemon Moon Para-eclictic Psychodelic Revival – Tour”, og alle de årgange der ligger imellem. – Hit me boys – jeg savner jer for vildt!

Og behøver jeg at nævne, at der var ’skrub-af’ Citron-måner til alle?

Reklame

****** / 6 Stjerner

M@Ru @ Fredericia.NU

Billede: Padlock Chain

Tags
Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X