DanmarkPolitikSamfundUddannelse

Akademikerne: Dybt skuffende at Socialdemokraterne vil skære i uddannelse

Når regeringen skal finansiere sin politireform, skal en del af pengene findes gennem uddannelsesnedskæringer. Den beslutning vækker skarp kritik hos hovedorganisationen Akademikerne (AC), der repræsenterer mere end 431.000 medlemmer fra de videregående uddannelser.

Formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Det er dybt skuffende, at socialdemokraterne, på trods af løfter om det modsatte, nu vil finansiere deres politireform ved at skære på uddannelse. Uddannelsernes økonomi er allerede i bund. Det sidste de har brug for, er flere nedskæringer”

Lars Qvistgaard fortsætter:

“Da den nye regering kom til, var det med en erkendelse af, at grænsen for uddannelsesnedskæringer var nået, og at omprioriteringsbidraget havde skadet uddannelsekvaliteten. Vi har brug for at begynde at styrke kvaliteten igen. Det kan vi ikke hvis socialdemokraterne fortsætter nedskæringerne.”

Afslutningsvis opfordrer Lars Qvistgaard regeringens støttepartier til at trække en streg i sandet, og sige klart fra:

“Nu må vi sætte vores lid til at regeringens støttepartier trækker en streg i sandet, og siger klart fra over for flere nedskæringer. Det har vi brug for”.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Lars Qvistgaard.
Foto: Ulrik Jantzen.

Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.


Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2020 ca. 431.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X