BorgerKoldingRegionenSamfund

Afbrænding af haveaffald er ulovligt hos private.

Trekantområdets Brandvæsen er opmærksom på, at adgangen til genbrugspladserne i denne tid er begrænset grundet situationen omkring smittefaren med Coronavirus.

Vi ser os i den forbindelse nødsaget til at gøre opmærksom på, at al form for afbrænding hos private er ulovligt.

Da der samtidig er ved at være tørt ude i naturen, er risikoen for naturbrande relativ høj, hvilket samtidig kan udfordre os som brandvæsen, da alle former for udrykning medfører en risiko for smittefare for vore brandfolk.

I nogle af TrekantBrands samarbejdskommuner er der i perioden 1. december til 1. marts givet tilladelse til (via regulativ), at der kan afbrændes mindre mængder af haveaffald, hvis man bor i landzone. Da vi er ude over denne periode, er det ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Landbruget og skovbruget kan efter bestemte regelsæt og under visse omstændigheder lovligt foretage afbrændinger.

Der er ligeledes mulighed for, at der i nogle tilfælde og efter aftale kan foretages visse former for afbrænding i forbindelse med naturpleje.

Hvis man er i tvivl omkring ovennævnte regler, skal man, da afbrændingsreglerne er fastlagt ud fra miljølovgivningen, kontakte miljømyndigheden i den kommune man bor i.

Pressemeddelelse fra Trekantområdets Brandvæsen udsendt 27. marts 2020.

Kilde
KILDE:

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X