BorgerDanmarkPolitik

70% af danskerne: Politikerne svigter, hvis de ikke kan enes om ordning for tidligere tilbagetrækning

Danskerne er ikke i tvivl om, at politikerne svigter de nedslidte, hvis dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet ikke får lov til at trække sig tidligt tilbage. Et synspunkt, som deles på tværs af vælgerne i rød og blå blok.

Epinion har spurgt 5.115 personer i alderen 18-75 år om deres holdning til ret til tidligere tilbagetrækning. Det er den hidtil største kortlægning af vælgernes holdning ift. debatten om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er foretaget på forespørgsel af Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere.

Forhandlingen om værdig tilbagetrækning er for vigtig til, at der må gå Christiansborgfnidder i det. Undersøgelsen viser jo, at også de skeptiske partiers vælgere ønsker en værdig ordning for tidligere tilbagetrækning. Tilliden til politikerne risikerer at lide et alvorligt knæk, hvis både blå og røde partier ikke sætter sig sammen og finder en værdig løsning,” siger Lizette Risgaard formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Tallene viser:

  • 68 pct. af danskerne er helt eller delvist enige i, at ”politikerne svigter, hvis de ikke vedtager en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har været på arbejdsmarkedet i mange år”. Blandt Dansk Folkepartis vælgere er det hele 80 pct., der mener, at ”politikerne svigter, hvis de ikke vedtager en ret til tidlig tilbagetrækning for dem, der har været på arbejdsmarkedet i mange år”. det. Blandt Radikales og Venstres vælgere deler hele 60 pct. også det synspunkt.
  • 71 pct. af danskerne er enten helt eller delvist enige i, at ”både røde og blå partier skal være med i en aftale om en ret til tidlig tilbagetrækning”. Ønsket om en bred politisk forankring gør sig gældende for alle på tværs af partiskel.
  • 62 pct. af danskerne er helt eller delvist enige i ”at samfundet har råd til at betale for en ny ret til tidlig tilbagetrækning”. Kun hver fjerde af de adspurgte mener, at en ret til tidlig tilbagetrækning skal udskydes pga. Corona-krisen, mens 43 pct. ikke mener at en ret til tidlig tilbagetrækning skal udskydes som følge af krisen. 
  • Se PDF: 3d6a854a-d528-4f35-9316-ec9ff778985f

Kilde
70% af danskerne: Politikerne svigter, hvis de ikke kan enes om ordning for tidligere tilbagetrækning
Vis mere

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X