BorgerDanmarkSamfundUddannelse

64.000 nye skolebørn i trafikken: Men biler kører for stærkt ved skoler

De fleste bilister oplever for høje hastigheder ved skoler, viser ny undersøgelse, før skolerne starter. For høj fart kan skabe farlige trafiksituationer, advarer Rådet for Sikker Trafik.

Billede: Applus Bilsyn

Når mere end 60.000 nye skolebørn i de kommende uger bevæger sig ud trafikken, bør de passe på. For der bliver kørt for stærkt ved skoler.

Det oplever mere end hver anden adspurgt bilist – 60 procent – i en ny undersøgelse af Applus Bilsyn.

1.782 bilister svarer her på spørgsmål om blisters kørselsadfærd i forlængelse af, at de har haft bilen til bilsyn. Lidt flere har oplevet bilister, som taler i mobiltelefon, mens de kører ved skoler.

– Det er altid vigtigt at køre forsigtigt ved skoler, fordi alle skoleelever er bløde trafikanter og dermed udsatte. Herudover kan man undersøge, om bilen bremser, som den skal. Få eventuelt lavet en bremseattest. Kontrollér desuden at dækkenes mønsterdybde er minimum 1,6 mm, men helst over 3 mm, hvilket giver et stærkt vejgreb, siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Høj fart kan skabe farlige situationer
Kørsel hurtigere end de tilladte 40 km/t ved skoler må ikke ignoreres. Det øger nemlig risikoen for uheld, påpeger Rådet for Sikker Trafik.

– For høj fart og uopmærksomhed kan skabe farlige situationer. Børn kan reagere impulsivt og pludselig finde på at løbe over vejen uden at få set sig ordentligt for. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom og respekterer fartgrænserne. Så vis ekstra hensyn, vær forudseende og giv plads til børnene, når du møder dem i trafikken, siger Søren Ørsted Pedersen, pressechef for Rådet for Sikker Trafik.

SikkerTrafik-kampagne øger opmærksomhed
Hvert år i august gennemfører Rådet for Sikker Trafik en trafikkampagne målrettet små skolebørn, og det bliver ifølge Applus Bilsyns-undersøgelse bemærket af bilisterne.

Her svarer hver anden bilist, at kampagnen med dens skilte placeret bl.a. i skoleområder og på busser gør dem ekstra opmærksomme på nye skolebørn i trafikken. Det er der tilsyneladende behov for.

Billedtekst, forslag til:
– Det er vigtigt, at alle trafikanter er ekstra opmærksomme, når de kører på veje, hvor der færdes børn. Børn kan have svært ved at overskue trafikken, og de har ikke lige så meget erfaring som os voksne til for eksempel at forudse farlige situationer, siger Søren Ørsted Pedersen, pressechef for Rådet for Sikker Trafik.

Faktaboks: Træn skolevejen med dit barn
1. Vælg en sikker rute. Det er den rute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er mindst trafik.
2. Gå ruten mange gange sammen og aftal enkle regler for, hvad barnet skal gøre de forskellige steder.
3. Gentag reglerne, I har øvet: Stop ved kantstenen, se dig for til begge sider, tjek at bilerne stopper, før du går over for grønt.
4. Lær dit barn at lægge mobiltelefonen væk, når I går i trafikken. Og vær selv et godt eksempel.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik

annonce
Kilde
64.000 nye skolebørn i trafikken: Men biler kører for stærkt ved skoler
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X