BorgerDanmarkFredericiaSamfundSundhed

50 apoteker i Region Syd tilbyder coronavaccination

Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening

Lyt til dette
Voiced by Amazon Polly

Borgere i Region Syd kan nu gå på apoteket og få deres boosterstik mod corona – de fleste steder uden tidsbestilling. Derved bidrager apotekerne i området til vaccinationsindsatsen med op mod 20.000 stik om ugen.

Fra den 16. december slår omkring 50 apoteker i Region Syddanmark dørene op for vaccination mod corona. Det sker efter aftale med regionen, der ligesom de øvrige regioner har skruet voldsomt op for vaccinationskapaciteten for at nå målet om, at alle over 40 år skal have fået mulighed for at få det tredje såkaldte boosterstik inden jul. Regionen forventer, at apotekerne kan vaccinere op mod 20.000 personer om ugen, og dermed et det et godt bidrag til den samlede vaccinationsindsats.

Fredericia: I Fredericia er det muligt hos:

Fredericia Løve Apoteket Vestcentret
Venusvej 10 B
7000 Fredericia
Åbningstider
Mandag kl.08:00 – 18:00
Tirsdag kl.08:00 – 18:00
Onsdag0 kl.8:00 – 18:00
Torsdag kl.8:00 – 18:00
Fredag kl.8:00 – 18:00
Lørdag kl.08:00 – 16:00
Søndag kl.10:00 – 14:00

Men hold øje med de nedenstående hjemmesider, da flere apoteker sandsynligvis vil koble sig på tilbuddet løbende. 

annonce

I alt er der aftale med 58 apoteker i regionen, og de sidste kommer løbende med i tilbuddet. På Region Syds hjemmeside kan man se, hvilke apoteker der coronavaccinerer i de enkelte kommuner, og på www.apoteket.dk kan man få et aktuelt overblik over, hvor i landet man kan gå på apoteket og få et prik.

Som udgangspunkt skal man ikke bestille tid til vaccination på apoteket – man møder bare op. Men de enkelte apoteker kan have indført deres eget bookingsystem for at sikre, at køerne ikke bliver for lange.

Boosterstikket gives til alle, der er fyldt 40 år og således har fået deres 2. stik for ned til 4,5 måned siden. Men apotekernes tilbud om coronavaccination gælder i øvrigt alle, der har modtaget en indkaldelse til vaccination – herunder også børn i alderen 5-11 år.

Apotekerne har i forvejen stor erfaring med at vaccinere mod influenza og lungebetændelse, og det er stadig muligt at få disse vacciner på apoteket.

Omkring 60 apoteker i Region Hovedstaden gik i gang med at vaccinere mod COVID-19 i onsdags, og her har man på to dage givet over 13.000 personer et stik. Apoteker i de øvrige tre regioner kommer med i starten af næste uge.

Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening

Facebook kommentarer

annonce
Kilde
Pressemeddelelse, Danmarks Apotekerforening
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Verified by MonsterInsights