FredericiaKulturTeater

2. Akt / Om Teater Malstrøm – og om Michael Hansen

En livslang kulturrejse fra Axeltorv til Kirkestræde – 2! 

  • En kaffe-samtale i 3 akter, med Fæstningsdrengen – Michael Hansen – til daglig Kunstnerisk Leder på Teater Malstrøm. 
  • Om vejen tilbage til familien , Jylland og sine rødder via livet som Skuespiller og instruktør. – Og om kærligheden til ’Buster’, – Mennesker, – Teater-Kunsten – og livet.                  

// Fredericia.NU – fangede Michael Hansen ved hans stuebord i hjemmet ved Lillebælt til en lang  personlig åbenhjertig kultur-snak, med et spændende og interessant menneske og ildsjæl. En snak om noget af alt det han har i ’rygsækken’ – om vejen væk fra rødderne og tilbage til familien – og Fredericia //

 

Allerede imens espresso maskinen klemmer de sidste dråber ud, er Michael gået igang med at berette fra et voldsomt stort og levende livs-katalog.

Den 60-årig mand med de levende øjne, og den Stauningske profil, og store åbenhjertighed taler omgående direkte til een, som var man gammel ven af huset, og fast inventar igennem mange år.

Han har noget på sit hjerte. – Enormt meget endda, og meget kærlighed til især mennesket som væsen, og det har F.NU’s udsendte opdaget i hans teater-instruktioner. 

Ofte gemt som små finurlige, indlagte tvetydigheder, og krøllede sedler med noter fra hans eget oplevelses-register. Som han finurligt ’filmer’ ind i sine opsætninger på det lille lokale semi-professionelle amatør teater i Kirkestræde;  Malstrøm, hér i Fredericia. – Hvor Michael Hansen til daglig er Instruktør og Kunstnerisk Leder, og en af drivkræfterne bag. 

  – HUSK; at Busters Verden spiller indtil d. 15 december – en perle af en forestilling for alle aldre, som du absolut IKKE bør snyde dig selv for – billetter købes HER!

– Vi fortsætter fra 1.akt – med denne 2. akt som fortsættelse; – hvori Michael leverer anekdoter og brudstykker fra sin vej igennem teaterets verden, og beretter om Teater Malstrøm. og dets opståen    – 

 

  1. Akt / Om Teater Malstrøm – og om Teater – 
    • MH
    • Jeg var jo tilknyttet og ansat i forskellige sammenhænge i forbindelse med teater i Trekant-området. – Blandt andet var jeg fastansat i 7 år på Dronning Dorothea Teateret i Kolding som hus-instruktør. 
    • I den periode mødte jeg så Martin, – og da vi begge to var arbejdende ved siden af teatret. – Besluttede han sig for, – at hvis vi skulle kunne ses – så måtte han gøre noget. 
    • Så han blev formand for Dronning – Dorothea Teateret, – og var det i en årrække.. 
    • Dronning – Dorothea Teatret havde da alllerede en hel del år på bagen, og vi oplevede at mange af dem der kom på teatret, og var tilknyttet teatret både professionelt og i andre sammenhænge – var fra Fredericia. – Måske 30 % af de optrædende ca.! – Så det udløste jo en undren.
  • Og da jeg spurgte ind til det var svaret, at Fredericia Teater jo af gode grunde ikke tog amatører eller ambitøse unge ind. 
  • Så de var nødt til at rejse efter teatret. 
  • Så tænkte vi, at vi ligeså godt kunne lave et teater i Fredericia. – En slags legeplads for seriøse amatører, og give dem rammerne til, at de kunne blive prøvet af iblandt nogen der ved hvad de snakker om. 
  • Så det var måden det startede på, og derfra rullede det bare.

F.NU – Lever Teater Malstrøm livet i skyggen af Fredericia Teater – er der en sammenligning?

  • MH
  • Nej-nej! – Vi ser jo ikke på Fredericia Teater som sådan. 
  • De er jo for vildt og voldsomt dygtige, og i sin form endda verdensklasse teater. 
  • Vi skal jo heller ikke være Fredericia Teater nr. 2. 
  • Dertil er det vi laver også for vidt forskelligt, og vi kan jo ikke bevæge os derop hvor de er professionelt. Det publikum vi har, og som kommer igen, – ser jo netop sjælen og intimiteten i Det Bruunske Pakhus som grunden til at de følger OS, – og ser det VI laver.

F.NU – Rammerne i Det Bruunske Pakhus er jo fede – er det intimiteten – der er det særlige for Teater Malstrøm?

    • MH
  • Ja. – Når vi har haft en forestilling reagerer skuespillerne ofte med at sige, at de føler de kender publikum. – At de har haft en følelse af at være sammen om oplevelsen – sådan helt tæt på. 
  • Der er også kontakten efterfølgende i Cafeen når forestillingen er slut. Hvor mange kommer hen og siger, at de elskede eller bemærkede et eller andet. – Det kan jeg skide godt li’ – det er fedt! 

 

F.NU – Der er jo en udvikling har denne anmelder bemærket – fra premiere til sidste forestilling – naturligt nok! – Er det noget du fanger, og opfatter skuespillerne selv den udvikling i en opførelse?

    • MH:
  • Ja, der sker en stor udvikling. – Det er jo det der er fedt for dem, at vi spiller så mange gange. – De får lov til at spille forestillingen ’færdig’, og det er jo det der er forskellen. 
  • Tit var det tidligere sådan i amatør-teater, at man øvede sig på en rolle i 3 måneder, og havde så 2 – eller 3 aftener at fyre den af på, og det var så det. Man nåede jo ikke at få den filet til, og gjort den færdig. Det gør de her – fordi vi har eks. 21 forestillinger.

 

F.NU – Er det noget du inspirerer dem til?

    • MH:
  • Ja, men de kan automatisk ikke lade være fordi vi spiller så mange gange. Jeg siger jo altid, at de ikke skal forme deres forestilling efter hvordan publikum reagerer. ”I skal forme jeres rolle ud fra hvad i mærker af stemning i salen”, – siger jeg. 
  • ” Fordi nogen griner een aften er det ikke sikkert, at andre synes det er sjovt en anden aften. Så lad være med at skrue tingen op og ned. Det er mit ansvar at komme og give jer noter efter forestillingen, og sørge for at det stadig er tro i forhold til det vi gik ind i. Men mærk efter den stemningen – den kollektive stemning, og brug den”, – og det er de blevet dygtige til. – Det er fedt.

 

F.NU – Kræver opsætning i Det Bruunske en anden instruktion end ellers?

    • MH
  • Ja, det er mere som at lave film. – For kameraet eller publikum er jo lige dér – tæt på hele tiden.
  • Da jeg selv arbejdede som skuespiller i København, var der jo mange der ’knækkede halsen’ når de fik opfyldt deres allerstørste drøm, – den der drøm om; – at komme ud at optræde i Cirkus-revyen. 
  • Det de dog glemte var, at derude er der 40 rækker. – Så når man skal spille teltet op, kan man glemme alt det man havde lært om at spille naturalistisk teater. – Det kan man ikke bruge!
  • Man skulle bare overspille helt overdrevet, og derfor er det ikke særligt pænt at se på i tv – som teater. – Det bliver karrikeret, – hvor Det Bruunske Pakhus jo nærmest er en gave i forhold til.

F.NU – Hvordan er Teater Malstrøm skruet sammen? I må jo være nogen der er professionelle – dig eks.?  

    • MH:
  • Jeg er professionel – ja.

F.NU – Hvad med eks. Instruktørassistent – Maria Cordtz?

    • MH:
  • Nej. Hun er valgt – fordi hun har søgt det. Hun er simpelthen kommet og har sagt – ”jeg skal være en del af den her familie. Kan i ikke tage en samtale med mig? Jeg vil levere al den frivillighed i skal bruge.” 
  • Og så har hun startet med at være ude i kassen, og da hun jo er en interessant pige, fik jeg hende så over som Instruktør-assistent. – Nu er hun så i bestyrelsen, og har gjort ’lynkarriere’, og er faktisk også fast Produktionsleder på alle vores forestillinger, hvor hun holder alle funktionsmøderne og sørger for at trådene bliver samlet.

 

F.NU – Så hun er en slags Logistik-manager?

    • MH
  • Jaa, – hun holder styr på tingene, og de omkring 50 til 80 mennesker, som der samlet er på en hel produktion. 
  • Man ser som publikum – jo kun dem, som står på scenen og fører sig frem, – ikke!
  • Og – Ja, så hyrer vi jo også altid en professionel hvis der er musik med. 
  • I den hér sammenhæng med Kabaret Liva Weel, var det så Sophie, og andre gange har jeg brugt Theis – mange gange faktisk. 
  • Han er så flyttet til Slagelse, og er nu på det Kongelige teater…. 
  • Vores koreografer er også professionelle. 
  • Så alt det der gør, at skuespillerne føler, at de er i gode professionelle rammer, er der hvor vi hyrer folk ind. 
  • For det er det teatret skal kunne – give dem en chance for at prøve det af, inden de måske skal gøre det til en levevej. – Det skal være et springbræt, og det er det sgu’ også blevet. 
  • For – Aleksander, der sang i ’Kabaret Liva Weel’, har lige spillet en rolle i en tv-serie der kommer her til Januar, og han og 2 af de andre unge fra ’Liva’. – Har lige været til 3’die prøve på skuespillerskolen. 
  • Når man kommer til 3’die prøven er det kun et spørgsmål om tid – så kommer man ind. – Så det sker for dem, og det er fedt.

F.NU – Så det er i med til at understøtte og udvikle?

    • MH
  • Det er jo det vi skal kunne – det er det der står i vores formålsparagraf. 
  • Hvilket vi nogen gange kan forbande langt væk. – For så mister vi jo ham eller hende…men samtidigt har vi jo så levet op til vores formålsparagraf, og det er jo det vi skal kunne. 
  • Vi skal kunne give folk et sprinbræt og sende dem videre. 
  • Vi skal så bare lære i vores egen egoisme, at det er betingelserne.

F.NU – Det er vel en grundbetingelse. – Teater er vel noget af det mindst stationære i livet?

    • MH:
  • Jojo – absolut. 
  • Thomas Bødtker fra Kolding – min forlægger – som har Dansk Teaterforlag. Havde vi inde og se stykket her midt i opsætningen, og han har aldrig set Teater Malstrøm før. 
  • Så jeg blev ret stolt da han trak mig til side bagefter, og forklarede at han jo kom rundt og så alt hvad der rører sig af teater i Trekant-området, – og at han virkelig måtte sige; ”- jeg er lidt chokeret – for alt hvad der er af interessant talent i området er samlet her under taget hos dig. – De ypperligste der er i området – er her på scenen lige nu.” – Hvilket jo var vildt flot sagt! 
  • Men jo på baggrund af, at de selv er kommet til os – til audition, og ikke fordi jeg har været ude og håndplukke dem eller noget, – og det er jo fandeme dejligt! 

F.NU – Og du har også nogen faste favoritter – kan jeg se?

  • MH:
  • Ja, det har vi. Helt sikkert – de kommer også til audition – 

F.NU – Hvad er det specielt du kigger efter der?

Reklame
    • MH:
  • Tænker du på de faste favoritter?

F.NU – Ja – eks. Sidsel Nygaard? – Hun både sang i flere af Kabaret’erne, og fik så pludseligt lov at instruere?

    • MH:
  • Ja, hun instruerede ’Den Lille Prins’, – hvor jeg så spillede med istedet for.
  • Jamen… – Sidsel er jo en helgardering. 
  • Hun leverer altid varen, – og hun kan være mega grim og sjov, – og hun kan være mega smuk og kolerisk – og så synger hun fantastisk.

 

F.NU – Men er ’amatør’? 

    • MH:
  • Jojo – men er også uddannet Dramaturg – og hun er også med i bestyrelsen, så en central del af Teater Malstrøm.

F.NU – Men Skuespilsmæssigt en ’ildsjæl med talent’?

    • MH:
  • Dét er en ildsjæl med talent….

 

  • Men vi har jo også lige haft audition til den næste Burlesque 3, og det er måske derfor jeg er lidt klatøjet.  – For det har været heftigt. 
  • Denne gang har vi i den grad set, at de kommer fra hele landet, – og sikke et niveau vi er oppe på – det er helt vanvittigt. 
  • Så jeg kommer til at smide perler på møddingen denne gang, – når jeg skal beslutte mig. 

 

F.NU – Et luksusproblem?

    • MH:
  • Et kæmpe luksusproblem..men også voldsomt at sidde og overvære, at nu kommer de gamle garvede Burlesque-performere og strippere fra hele landet. – De skal fandeme være en del af det her. 
  • Een der er kommet fra Århus – en fantstisk pige, sagde at; ”- jeg må sgu’ indrømme at jeg aldrig troede jeg skulle ende i Fredericia. – Men jeg har jo stalket jer, – og fuck – hvor får i meget ros”…..

 

F.NU – Det kedelige – Økonomi? Hvordan ser det ud? Kan i hænge sammen?

    • MH:
  • Ja, det går egentlig meget godt. Vi overlevede jo på budgettet mht. kommunal-tilskuddet, og vi sælger jo flere og flere billetter…

F.NU – Hvor det vel var for halvtomme lokaler da i startede Teater Malstrøm?

    • MH
  • Det var det – helt vildt altså! 
  • I starten havde vi det sådan; ”- Fuck hvor er det fedt at der kommer 10 iaften…”. Men vi holdt også altid sammen, og sagde; ”- det er jo sådan det skal være – man bliver jo ikke kendt med det samme..”! – Men det slog os aldrig ud. 
  • Vi var lykkelige hvis der kom 10. 
  • Een af de bedste aftener vi har haft, – ja – dén bedste forestilling vi har haft, – var til en Dan Turell – forestilling hvor der kom 6. 
  • Da vi var færdige kom de ud bagefter og sagde; ” – Vi er altså nødt til at give jer et knus – fordi det har været så stor en aften”. – 
  • At de kunne give den feed-back var fantastisk. 
  • Men ja, vi vokser jo i den grad, – og ja – for første gang i de hér 3 år, – da vi fik vores års-regnskab –  så havde vi overskud i kassen. 
  • Det har vi ikke haft de andre år, – og havde heller ikke forventet det. 
  • Vi er jo et non-profit foretagende – men havde så 12.500 i overskud, og skal jo ikke blive rige af det hér – men bare være en legeplads for amatører. 
  • Så vi tænkte ’wow’, – og vi kan da mærke nu, at ’hold-da op’, – vi sælger jo egentlig mange billetter nu.  
  • Generelt begynder vi at have et publikum, – og de følger os.

 

F.NU – Opsætningerne er relativt korte af varighed 1 måned til 1½ ,  hvor i altså spiller i 4-5 forestillinger om ugen. – Er det kort – eller lang tid i en teater-forståelse?

    • MH:
  • Det er længe! 
  • Vildt længe endda, – især for en amatør-forestilling. 
  • Men det kan vi bære, og mange mente i starten, at det ’knækker ’i’ halsen’ på. 
  • Men vi havde det sådan, at den pris ville vi godt betale. 
  • For vi var jo som nævnt en legeplads for ambitiøse amatører, som skulle prøve den proces det er, at spille en forestilling færdig. –
  • Så derfor måtte vi så spille for halvtomme sale indimellem – det var betingelserne, og det er vi glade for, at vi gjorde til en regel.

 

F.NU – Hvordan har amatørerne – de optrædende det med det? – Det er vel noget man skal leve sig ind i, og man skal ønske at ville være en del af med krop og sjæl?

    • MH:
  • Jaja – vi vil jo netop give dem et så professionelt et billede af teaterverdenen som muligt, og gør netop dét, at når de går til audition får de et regelsæt der beskriver hvad det indebærer af forpligtelser, – hvis de kommer med i forestillingen. 
  • Blandt andet, at man kan spille alle forestillingerne, at man selvfølgelig ’kan’ de sidste 10 dage op til premieren. 
  • Der har man ikke noget liv – i de 10 dage. 
  • Så – altså – man får alle de regler vi har, og skal kunne tiltræde dem. 
  • Til gengæld er vi ret fair på den måde, at når vi har sat et hold. – Er det første jeg så gør som instruktør, at skrive ud til dem og hilse dem velkommen. 
  • Og så vil jeg så gerne have alle deres ’minus-dage’, og at de skal være ærlige og komme med så mange som muligt. 
  • Så laver jeg en prøveplan ud fra det, så det ikke går for meget ud over deres privatliv. – De har jo også arbejde ved siden af og familier der skal passes.

 

F.NU – Det er jo ret imponerende med tanke på netop deres familier? – Peter Beierholm eks. har han ikke et arbejde også?

    • MH:
  • Jojo – Han har fuldtidsarbejde, og hans kone valgte så, at være ude i baren for at være sammen med ham. 
  • Det sker rigtigt tit, at familiemedlemmer vælger at gå ud i baren, og gi’ en hånd med.

 

  • Første år havde vi en danser – en pige fra Tønder på 18 år, som moren og faren skulle køre frem og tilbage til alle prøverne, og de gjorde det, og sad ovre i sofaen og ventede imens hun var til prøve. 
  • Det var næsten ikke til at bære for mig.
  • Men de valgte så at blive bartendere, og selvom hun ikke er med mere, så kommer de og er bartendere stadigvæk, fordi de synes det var så skidehyggeligt. – Det kan de ikke lade være med…………

 

  • Fortsættes – følg med i tredje akt – her på Fredericia.NU 

 

 

Facebook kommentarer

Redaktionen

Redaktionen - https://www.fredericia.nu/tiehome/kontakt/ Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X