DebatFredericiaPolitikSamfund

1.Maj tale af Kim Arthur Nielsen fra Alternativet Fredericia

En uendelig kamp, skal stoppes.
I dag er det 1. maj og arbejdernes internationale kampdag og der er mange kampe der er vundet, så medarbejderne er beskyttet af love og regler.
Men lad os i dag minde hinanden om, hvorfor der stadigvæk er kampe at kæmpe. 
 
Selvom medarbejdere er beskyttet af love og regler oplever nogle at det skal være en daglig kamp for at få et godt og sundt arbejdsmiljø.
En kamp nogle taber, En kamp nogle stikker af fra. og for nogle er det en daglig kamp at møde på arbejde. en kamp man bliver syg af.
 

Det er ikke noget, alle taler højt om.

 
Alternativet Fredericia vil tale højt om medarbejdernes kamp for at få et godt arbejdsmiljø på Rådhuset og i Fredericia Kommune.
Fredericia Kommune er den største arbejdsplads i byen, så det er en vigtig tale at holde i dag.
Der er rigtig mange, der gerne vil høre om kampen på den kommunale arbejdsplads, men der er ikke mange, der har sagt noget tidligere.
 

Det er et problem.

“Der er 100 procent ytringsfrihed, hvis man vil tale om dårligt arbejdsmiljø, og hvis ingen åbner munden, så bliver det ved”, sagde Kommunalforsker Roger Buch til TV SYD i anden anledning.
 
Offentlige ansatte har en særlig beskyttelse, de har en Respektpakke og den burde også yde dem beskyttelse, hvis de bliver verbalt overfaldet af deres politiske valgte chef på gaden.
Men når chefer og ledere skal være bodyguard for at beskytte de ansatte mod chikane, overfusninger og konfrontationer fra deres politiske valgte chefer har vi et lovbrud.
 

Lederen svigter medarbejderne, ved ikke at sige eller gøre noget. Tavshed er slet ikke beskyttelse.

Derfor tilsidesætter ledere og chefer de pligter, de skal efterleve i henhold til Arbejdsmiljøloven ved ikke at råbe op og sige fra.
Og så bliver jo bare ved. Det stopper jo ikke af sig selv.
Lederen har pligt til at sørge for at den enkelte medarbejder er beskyttet. Det løfte har Beskæftigelsesministeriets gjort til lov, så det kan man ikke løbe fra.
 

Det er respektløst over for medarbejderne, så lad os få gjort op med tavsheden i Fredericia Kommune.

Der er mange, der kan fortælle historier om en usund kultur i Byrådet med offentlige udskamninger og udskældninger på udvalgsmøder. Men der er ikke nogen, der har taget bladet fra munden og brudt tavsheden offentligt. Der er mange vidner, der har været passive og tavse.
 

Ordet er frit og det handler om opgør med dårlig offentlig ledelse udøvet af både politikere og embedsmænd. Erkendelse er første skridt mod forbedringer.

Alternativet Fredericia håber at Fredericia Kommune kan blive en attraktiv arbejdsplads for alle.
 
– Det SKAL det være – for det er “Byen for alle” – også Kommunale medarbejdere!

annonce
Vis mere
annonce

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
X