DiverseLivsstil

​Ferie i de tyske vinmarker

Danskerne er i fuld gang med at planlægge deres sommerferie, og mange vælger i år at tage til Tyskland. Her tilbydes blandt andet ferie midt mellem vinranker, hvor vinavlere inviterer til, at rejsende placerer deres autocamper eller mobile hjem med første parket til druerne.

Hvad kunne være pænere end at cruise gennem maleriske vinlandskaber i en autocamper eller et mobilehome, hvor det behagelige kombineres med det nyttige: de vidunderlige landskaber på den ene side og – efter turen, naturligvis – vinsmagning og -shopping på vingårdene.

Det tyske vininstitut (DWI) har netop registreret de mange vingårde i Tyskland, hvor man kan lade sin autocamper (eller lignende) parkere for natten, og endvidere bedt offentligheden afgøre, hvor man får den bedste vinudsigt. Hele 38 vingårde i Tyskland tilbyder nu rejsende et sted at overnatte på deres matrikel.

”Der er faktisk endnu flere end de 38 vingårde i Tyskland, der tilbyder, at man kan parkere sin autocamper på deres vinmark og overnatte, men registreringen af de 38 er absolut en god begyndelse for rejsende, der elsker smuk natur kombineret med et godt glas vin. Det tyske vininstitut har således fået kortlagt mange af de bedste i de 13 tyske vinregioner”, siger Bo Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Der er – udover de røde og hvide dråber – meget at opdage i Tysklands vinområder. Betagende naturlandskaber, historie, vinkultur, gæstfrihed og ren nydelse. Hvis man søger en aktiv ferie, kan man ligeledes prøve vandski eller kitesurfing på Mosel-floden, kajaksejlads ned ad floden Main, friklatring i Württemberg eller udforskning af området på en scooter i Pfalz.

Der er også gode muligheder for vandreture, cykling, MTB, etc. Nogle vingårde kan kun udforskes til fods, men længere ture, der følger en flod, er også ideelle på cykel.

De smukkeste vinudsigter 2020:

  • 1.Ahr: Saffenburg Slotsruin, Mayschoß

Den smukkeste vinudsigt 2020 er ’vuet’ fra slotsplateauet ved 1100-tals slotsruinen Saffenburg Mayschoß. Herfra fås en legendarisk smuk udsigt over den maleriske vinlandsby Mayschoß. Fra den ældste slotsruin i Ahr-dalen har man en vidunderlig udsigt over den romantiske Ahrbogen med de stejlt beliggende vinterrasser samt vingården Mayschosser Mönchberg med kirken og det gamle kloster.

  • 2.Baden: Udsigt fra Texaspaß

Texaspaß giver et unikt indblik i vinens verden. Stedet findes midt på den vej, der snor sig gennem Kaiserstuhl mellem Kiechlinsbergen og Oberbergen.Og der er tale om et must-stop med en blanding af skov og vinmarker. Hvis kirketårnet mellem vinmarkerne i Oberbergen ikke ’kiggede’ på en, omgivet af et par tage og en radiomast, kunne man tro, at man var ankommet til en del af Edens Have. Øjeblikke af naturlykke ovenikøbet med den overbygning, at man kan se frem til et godt glas vin.

  • 3.Franken: Terroir f Stetten

Frankens smukkeste vinudsigt 2020: Terroir f i Stetten viser, hvordan vin har formet dette kulturlandskab ved navn Silvaner Heimat siden 1659, og hvilken betydning floden Main har for vinproduktionen i Franken. Fra observationsdækket højt over de frankiske marker når den storslåede udsigt langt og giver – især i god sigt – mulighed for at se så langt som til Würzburg og langt ind i Spessart.

Mere end 10.000 mennesker deltog i afstemningen om “De smukkeste vinudsigter 2020” i de tyske vinregioner. Det foregik via en online offentlig afstemning på DWI’s hjemmeside.

Afstemningen fandt sted for tredje gang efter at have gennemført den tilbage i 2012 og 2016.

Mere information

Se mere: https://www.deutscheweine.de/tourismus/schoenste-weinsichten/

Se mere: www.germanwines.de

Se mere: www.deutscheweine.de (også med kørselsruter, vandreruter og geo-data).

Kilde
KILDE:

Redaktionen

Redaktionen - se mere under "kontakt" Mail: admin@fredericia.nu
Back to top button
Close
Close
X