fbpx
Natur

​2018 var det næstværste år for skovene nogensinde. Lad os vende udviklingen i 2019.

Nu er tallene kommet for 2017s tab af primær skov Det ser ud til at 2017 er det andet værste år for afskovning i historien, kun slået af 2016.Analyser påviser at det øgede tab, også skyldes et forhøjet antal skovbrande, et fænomen vi desværre må forvente i en fremtid med mere tørre troper. Verdens Skover har løsninger og håber vi kan vende udviklingen i 2019. Du kan for eksempel holde grøn jul her. 

Tallene er inde for sidste års tab af skov. Det ser ud til at 2017 er det andet værste år for afskovning i historien, kun slået af 2016. i 2017 mistede verden 15,8 millioner hektar tropisk skov, hvilket svarer til at vi mistede en fodboldbane i tropisk skov hvert sekund, hver dag, hele året.

Analyser påviser at det øgede tab, også skyldes et forhøjet antal skovbrande, et fænomen vi desværre må forvente i en fremtid med tørrere troper. Landene med den største andel af tropisk regnskov er Brasilien, Congo og Indonesien, hvilket også viser sig i at det er disse lande der har mistet mest skov, med Brasilien på en trist første plads med 4,5 millioner hektar, men 31 % af mistet skov var grundet skovbrande. Det negative aspekt af dette er at de fleste brænde var påsatte af mennesker der vil afsætte land til landbrug, men vi må også forventer flere naturlige brænde i en stadig tørrer fremtid. Hvis vi skal hive noget positivt ud af alt dette, så er det dog, at en skov nemmere kan genoprette sig selv efter en brand end ved afskovning.

Krise i Congo 

Hvis vi kigger mod andenpladsen, ser det heller ikke meget bedre ud for Congo. Forskere har fundet ud af, at den bærende drivkraft bag afskovningen er mindre privat landbrug, som bidrager med op mod 84 % af alt afskovning i Congo. Altså, ser vi her en helt anden problemstilling end i eksempelvis Indonesien og Brasilien hvor problemet der er fødevareproduktion i kommerciel skala, hvorimod det er privat nødvendighed der driver det i Congo. De lokale fælder utroligt nok de meste med økse, opdyrker jorden hvorefter de rykker videre når jorden er udpint. Dette foregår hurtigere end oppe hos os, da regnskovens hummus lag er langt tyndere. Det rykker dog ikke ved det faktum, at forskere vurderer at regnskoven i Congo kan være mistet i år 2100 hvis der ikke laves nødvendige tiltag. Congo er hjemsted for spændende og unikke arter såsom okapien (Okapia johnstoni), en skov giraf der af afhængig af store uforstyrrede skovområder samt vores nærmeste slægtninge chimpansen (Pan troglodytes) og bonoboen (Pan paniscus) samt begge arter af gorilla (Gorilla sp.).

Krondækket stiger men urskoven forsvinder

Globalt ses der en stigning i krondækket, men trædække er ikke nødvendigvis skov og dækker også over plantager og produktionsskov. Eksempelvis er det blevet meldt at afskovvnings procenten i Indonesien er faldet med 60 % og skovdækket er stigende. Dette menes at være grundet i bedre beskyttelse af landets tørvemose skove. Hvis vi kigger uden for troperne ser vi en stor stigning i trædække i især Canada, USA og Europa, men tallene kan være misvisende da de ikke fraregner produktionsskov, som ikke har meget værdig hverken biodiversitets mæssigt eller som CO2 lager.

Vi ser uheldigvis stadig en tendens til at politikerer der går mere op i kortsigtet økonomisk profit, end langsigtede samfundsmæssige, miljømæssige- og økonomiske profitter, bliver valgt rundt i verden. Dette gør dog bare, at vi må arbejde endnu hårdere for at hensynet til planeten tages i betragtning når politiske dagsordener fastsættes. Heldigvis kunne det lade til at en større offentlig bevidsthed er undervejs. Undersøgelser omkring hvad folk søger oplysninger omkring på nettet viser at folk i højere grad søger viden omkring miljø- og klimamæssige problemstillinger. En trend der har været opadgående siden 2004. Denne udvikling er ikke ensbetydende med en øget interesse, men nysgerrighed, og et skub til os alle om at blive ved med at formidle budskabet om, at en sund natur betyder en sundere verden og hverdag for os alle.

Du kan skubbe på udviklingen ved at holde grøn jul her

Amazonas under pres

Biodiversiteten i Amazonas tog et dyk i 2018. Mens mange dyrearter uddør uden at det kommer frem, er det noget andet når du har været med i en biograf film. Spixaraen, papegøjen med den dybt blå fjerdragt er ikke længere at finde i naturen. Denne lille papegøje som nogle måske genkender som hovedpersonen i animationsfilmen Rio, blev officielt erklæret uddød i naturen i september 2018. Den er stadig at finde i fangenskab, så håbet om en fremtidig reintroduction findes stadig. Men for nu, er naturen blevet en speciel art fattigere.

Oprindeligt tog vi juletræet ind i stuerne for at bringe lys i den mørke tid, og vi skal også bringe lyse og gode nyheder her på falderebet til 2019. For 2018 har også bragt lys og optimisme for vores alle sammens natur.

Fra deres laveste antal på 242 i 1981 kan bjerggorillaerne nu præsentere over 1000 individer! det er første gang i mange årtier, og er den bærende grund til at, vi kun kan nøjes med at kalde en af vores største slægtninge for “Truet” i stedet for “Kritisk truet”. Chancen for at vores næste generationer deler planeten med disse aber er lige blevet en hel del bedre.

Colombia havde en øget afskovning fra sidste år på 46%, men her lader det til at der gøres noget aktivt for at vende udviklingen. Højesteretten i landet nemlig pålagt regeringen at få styr på ødelæggelsen af landets del af Amazonas, hvilket lader til at have sat skub i tingene. Allerede nu har regeringen, aflyst en motorvej der skulle skære tværs igennem skoven, udvidet Chiribiquete nationalparken med 1.5 millioner hektar og startet forhandlinger om “Green Belt” initiativet der vil kunne beskytte 9,2 millioner hektar skov. Det er for tidligt til at kunne sige hvad disse initiativer vil medføre i praksis, men om intet andet, bringer det et håb for fremtiden.

Landbrug er et problem 

To af de store syndere udi afskovning af de tropiske regnskove er produktionen af soja bønner og palmeolie, som bruges i hverdagsprodukter og foder til produktionsdyr. Nu har Roundtable Of Sustainable Palm Oil (RSPO) lagt en standard for dagen som alle medlemsfirmaer skal arbejde under der siger nul afskovning eller opgravning af tørvemoser til fordel for oliepalmeplantager. Initiativet er mødt med tilbageholdt optimisme af miljøorganisationer, for selvom tiltaget er yderst positivt, kan kun fremtiden vise om det bliver implementeret.

Vi har løsninger. Lad os bruge den

I løbet af 2018 har Verdens Skove arbejdet i vores fokus områder på en fortsat bærdedygtig udvikling til fordel for både skoven og befolkningen der er afhængig af den. I vores fokusområder i mellemAmerika har vores tilstedeværelse haft en afværgende effekt da afskovnigns-raten har været lavere end i ikke beskyttede områder.

Vi ser dog heldigvis en vilje til at sikre en fremtid for naturen, og en fremtid hvor de næste generationer stadig kan udforske en verden fuld af liv. Mellem år 2000 og 2017 er andelen af beskyttet skov, der er vigtig biodiversiteten, steget til 17% af verdens totale skovdække. Vi ser en større velvilje hos jer! vi er nu over 3000 medlemmer, og 38.839 facebook følgere, og vi takker jer alle for en uundværlig opbakning.

Der er stadig meget der skal gøres, og mange mål der skal nås, men vi vælger selv hvordan vi anskuer fremtiden, og her i Verdens Skove vælger vi, at vi kan. Når man ser alt hvad der bliver gjort rundt omkring i verden, er det tydeligt at vi har løsningerne mod en rigere og sundere planet med en natur der er værd at efterlade til vores næste generationer. De potentielle tiltag findes, nu skal de bare implementeres, og vi er fulde af forhåbning for, at vi i 2019 vender udviklingen og kommer tættere på målet.

Så længe der er folk der vil, så kan vi gå en lysere fremtid i møde for mennesker, planter, dyr og verden som helhed.

Her fra alle dyrene i Verdens Skove er der kun at ønske jer alle et rigtig godt, grønt, nytår.

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Af cand. scient Johan Bollhorn.

Facebook kommentarer
Kilde
Pressemeddelelse - Verdens skove
Tags
Vis mere
Back to top button
Close
X